Jordskælv og pladegrænser: typer og konsekvenser

Bestemmelse af hvilken pladegrænse vi kigger på, kan vi finde ved at kigge på en af de poster som vi har fået uddelt. De røde streger og pile viser med deres retning og placering, hvilket pladegrænse vi har af gøre med. Billed til højre viser for eksemple en konstruktiv pladegrænse ved øen haiti. Når en pladegrænse er konstruktiv (dannende), betyder det at der er to plader over for hinanden, som bevæger sig fra hinanden. Ved denne konstruktive pladegrænse kan vi se på længden og farve på de ryde cirkler at disse jordskælv ikke har været frygtlige dybe. Den dybeste af de tre på billedet har været den til højre der ikke ligger på selve pladegrænsen. Tilgengæld har den med placering på selve pladegrænse været ikke været dyb overhovedt. Nu længere Jordskælve ligger fra pladegrænserne nu større er de. Jordskælvet til venstre har ca. været 56 km dyb.Med en konstruktiv paldegrænse vil der være chance for vulkan udbrud.

Billedet som ses til venstre er en Destruktiv med subduktion, det kan ses ved at pillene kun peger til en side. Betydningen ved at pillene kun peger til en side er at en af jordskorpens plader har været tungere end den anden og blevet presset ind under den anden. Der sker der for en opsmeltning af den plade der er blevet presset under den anden og det nydannet magma bliver mere tyktflydende.