Kigge på dem. De var der bare, som en del af pakken. Man havde jo intet valg. Det var jo hverken mit valg eller min skyld at jeg blev født. Det var deres valg og deres skyld. Forældre. Jeg husker da jeg var barn, da mine forældre var det vigtigste. De var der for mig i starten. Det må de have været, jeg kan bare ikke huske det. Kun små korte glimt af dejlige stunder sammen med dem.
Forældre er noget vi alle har tilfælles. Alle har et par, om det så er de bekymrende, de overbeskyttende, de forsvundne, de kærlige, de ligeglade, de travle, eller de stolte forældre. De er en del af vores hverdag, og de har været med til at gøre os til dem vi er i dag. Men vores forhold til dem, ændrer sig med alderen.
Som små ser vi op til vores forældre. I vores øjne er de guddommelige. Lysende guder. Hvide engle. Deres ord er lov, og alt det de siger, er rigtigt. Vi ved at vores forældre vil gøre alt for os, og derfor føler vi os beskyttet, bare vi holder dem i deres store varme hænder. Det er trygt og rart. Som små er vi helt og komplet afhængige af vores forældre. Hvor de går, vil vi gå, og det de siger, siger vi. Vi er endnu bare tomme skaller, som snart skal ud i livet og fyldes op med viden, vi efterligner vores forældre med alt, da vi ikke ved bedre... endnu.
Det er gratis at oprette en konto