Som barn lever man et liv hvor man har svært ved at knytte sig til andre end sine forældre. Hos ens forældre føler man sig tryg og man ved, at lige meget hvad vil de altid være der for dig. Man er heller ikke ivrig efter at opleve andet end det der er i nærheden af din mor og far.
Når man bliver ældre bliver man teenager og forældrene er nogle dage blot nogle irriterende skabninger. De synes nu knap så vigtige som dengang. Man føler, at de er en slags robotter, der kun kan sige: ”nej, det må du ikke!” Så man skændes og diskuterer med dem. Så bliver de irriteret på deres teenager og laver mange regler. Teenageren viser sin uenighed ved at bryde disse regler.
Man behøver ikke længere den kærlighed og tryghed som ens forældre gav dengang, og er derfor ikke så meget hjemme mere. Man tager i skole, render rundt sammen med kammeraterne og kommer først hjem sent på aftenen. Man spiser sin aftensmad når man kommer hjem, længe efter resten af familien har spist. Som lille plejede man at ligge op af ens forældres ben og se tv i stuen. Der så man altid en eller anden serie, som man i hvert fald er blevet alt for gammel til nu.
Det er gratis at oprette en konto