A: De hormoner, der kan være årsager til symptomer som hurtig puls, højt blodtryk og højt stofskifte, kan være Adrenalin, Noradrenalin og cortisol. Fælles for dem produceres de i binyremarven og sørger for, at øge puls og blodtryk og stimulerer nedbrydning af glykogen i lever og muskler samt fedtspaltningen i fedtvævet. Ved høj adrenalinkoncentration i blodet vil hjertefrekvensen stige, sammentrækningsstyrken samt blodtrykket vil også stige. Man vil blive mere vågen og måske lidt restløs. Adrenalin påvirker også leveren til at frigive glykogen, hvilket kan resultere i højt blodsukker som korrigeres af bugspytkirtlen, dette haver stofskiftet hvilket producerer mere varme, hvorved man sveder mere.
Samtidig kan bevidstløsheden skyldes, at svulsten trykker på en nerve, eller at hjernen
simpelthen overophedes, fordi pulsen, blodtrykket og stofskiftet hele tiden kører på højeste gear.
Man kan også blive bleg i huden, især i ansigtet fordi blodet vil blive trukket ud af huden så det kan køre rundt til musklerne.
B: Det, der ville være godt at gøre, når der produceres for meget af et hormon, er selvfølgelig, at
prøver på at hæmme enten dannelsen af hormonet, hæmme selve hormonet eller hæmme hormonet (Adrenalin) der, hvor det binder sig til en receptor. På figur 1 ses det, hvordan hormonet virker som transmitterstof ved at binde sig til hormonreceptoren, der sidder på cellemembranen. På denne måde bliver receptoren aktiv. På denne måde, får hormonet sat gang i processer som høj puls og stofskifte. Pga. den korte halveringstid på adrenalin vil det også hurtigt blive nedbrudt og forsvinde fra blodbanen.
Det er gratis at oprette en konto