Forklar, hvorfor permethrin er giftigt for hovedlus. Inddrag figur 1.
CNS er opbygget af gliaceller og neuroner. Gliacellerne har til formål at støtte, ernære og isolere neuronerne. Typisk består neuroner af dendritter, soma og et axon, hvor dendritterne modtager impulser fra andre nerveceller og sender dem videre til soma. Soma, også kaldet celleknoppen, indeholder cellens kerner og celleorganeller. Endelig er axonet nervecellens lange gren. Et nerveimpuls starter ved axonets begyndelse, og føres endvidere ud til de små endegrene. På de små endegrene sidder der endeknopper, der viderefører nerveimpulserne til andre celler.
Billedet nedenfor viser en typisk nervecelle bestående af dendritter, soma og et axon.
Ligesom andre celler har nervecellen også en cellemembran, som består af fedt. Cellemembranen er selektiv permeabel, hvilket betyder, at den tillader passage af nogle stoffer bedre end andre. F.eks. kan ilt og kuldioxid trænge igennem membranens fedt, hvorimod Na+ og K+ kun kan trænge igennem cellen via proteinkanaler.
En forudsætning for at nervecellen kan modtage og dermed også sende signaler er, at der i nervecellen intracellulærvæske er flere negative ladninger end i extracellulærvæsken. I cellen er der flere positivt ladende kaliumioner, færre natriumioner og endelig er der færre negativt ladede chlorioner, end der er udenfor cellen. Er cellemembranen f.eks. kun permeabel for kaliumioner, vil kaliumionerne diffundere ud af cellen, da der er en større koncentration af ioner inde i cellen. På denne måde bliver cellens indre mere negativ, da de positive ioner er diffunderet. I cellemembranen sidder en pumpe også kaldet for natrium-kalium-pumpen. Den har til formål at opretholde koncentrationsforskellen mellem kalium og natrium i cellemembranen. Under energiforbrug transporterer den 3 Na+ ud af cellen, men samtidig transporteres der også 2 K+ ind i cellen. Således bliver cellen mere negativ, idet den mister positive ladninger.
Det er gratis at oprette en konto