Spøgelseshuset

… Jeg gik ind af havelågen, og op af den lange sti som førte hen til hoveddøren. Jeg bankede forsigtigt på med bankehåndtaget og ventede på et svar. Efter langt tids venten kom der en lille kone og åbnede døren. Hun var gammel og havde langt gråt hår som sikkert en gang havde været smukt. Hun trak været langsomt og tungt, og når hun snakkede kunne man tydelig se hendes blod årer som løb igennem halsen. Så spurgte hun hvad jeg ville på denne tid af natten, som om jeg forstyrrede hende i noget. Jeg fortale hende min historie, og spurgte om jeg kunne blive natten over. Hendes øjne gik nu fra at være små og søvnige til store glædefulde te kopper. Hun svarede ”ja” og viste mig indenfor.

Det var næsten som at træde ind i en gammel middelalderborg, så stort var det. I gangen var der to store trapper som førte op på første sal. De var belagt med røde løbere, og til venstre var der en trædør som førte ind til en spise sal. Jeg lage også mærke til en diskret kælderdør som var placeret lidt til højre for trædøren.

Jeg gav hende et kompliment om hendes smukke boglig og spurgte hvornår den var opført. Hun kiggede stolt op i loftet og svarede tørt at hendes mand havde bygget det da han var ung. Hun tilføjede så at han havde haft problemer med at finde håndværkere til at hjælpe ham, fordi grunden lå på en gammel indianergravplads, og legenden sagde at den som forstyrrede de døde ville blive forbandet. Så pegede hun over på et gammelt portræt af hendes mand. Han var høj og pæn i tøjet og hans hår var vel friseret. Jeg grinte og spurgte hende hvor jeg skulle sove. Vi gik op af trappen til højre og ind i et af gæsteværelserne. Her måtte jeg godt sove sagde hun, og gik så ned igen. Jeg kiggede mig omkring i det halv-uhyggelige værelse. Der var ikke blevet gjort rent i lang tid, og der lugtede mildt af skimmel. Over alt på væggene hang der dyre malerier, og over i venstre hjørne var der en gammel rustning.