Angst i H.C. Andersen og Søren Ulrik Thomsens digte

Angst kan være mange ting. Angsten for at af mist et liv, angsten for at miste sin identitet, angsten for at miste af sin ansvarsfølelse. H. C. Andersens digt ” Jeg har aldrig en angst som aldrig før” og Søren Ulrik Thomsens digt ” Angsten ” omhandler begge om et digter jeg, som der er angst for det ukendt, dog fortalt ud fra to forskellige tidsperspektiver og med to forskellige budskaber. Romantikken sættes over for tiden omkring århundredeskifter, angsten sættes overfor angsten som metaforik straf for det senmoderne tendenser. De to digter beretter om forskellige former for angst , der i en sammenligning kan være akkurat så forfærdelige som det andet.

I ” Jeg har en angst som aldrig før ” af H.C Andersen fra 1864 fortæller digter jeget om sig egen angst. Dette bliver gjort over 3 strofer med hver 6 verselinjer, som hver har et fast rimemønster AABBCC og en fast rytme. Dette er med til at skabe et velstruktureret traditionelt digt, hvilket medfører at digtet strukturelt set er relativt afdæmpet.

” Jeg har en angst som aldrig før

som stod jeg foran dødens dør

og måtte ind og styrte ned

i mørke og i ensomhed

Jeg drives frem med stormens hast