Grækerne betragtede templer som nødvendige for dyrkelsen af deres guder/gudinder.
Tidligere var et alter nok, men da de lavede større statuer af deres guddomme, måtte de sørge for et opbevaringssted hvor de kunne være i sikkerhed.
Religiøse ceremonier fandt sted ved et alter uden for indgangen til templet (normalt ved østenden) og kun få mennesker fik nogensinde adgang til templer
Et tempel, af enten træ eller sten, kunne være meget simpel: et rum med en indgang gennem en forhal var tilstrækkeligt. Rummet med kultstatuen kaldes naos (Cella hos romerne) og forhallen kaldes pronaos.
Grækerne brød sig ikke om at templer kun kunne ses fra en side, så de tilføjede en hal ved bagenden. Normalt ingen adgang til baghal (opisthodomos). Dens eneste formål var at få templet til at fremstå mere symmetrisk.
De store templer var bygget til at stå frit i terrænet, så at man kunne se dem fra mange vinkler, og grækerne prøvede på at gøre alle sider lige imponerende ved at omgive templets kerne med en søjlegang. Omkransende søjlegang af hele templet = peristyl (altså et peripteralt tempel). Tempel med dobbelt peristyl = dipteralt
Prostyl: søjler kun foran forhal
Amfiprostyl: søjler foran forhal og baghal (fx Nike templet)
Det er gratis at oprette en konto