Forældre er fuldstændig nødvendige for små børn. Som baby oplever man dem som de vigtigste i verden overhovedet. Man føler sig tryg og støtter sig til dem. Man tror at ens mor og far kan alt, man ser op til dem og vil være som dem. Mange børn overvurderer egentlig deres forældre, og tror at de kan ordne alting. De fleste børn kommer også ind i den periode, hvor de bliver fuldstændig afhængige af sine forældre. Man klamrer sig til dem og de skal bære en rundt overalt, made en, give en tøj på og i det hele taget bare følge en rundt alle steder. Dette ændrer sig så, når man bliver lidt større og løsriver sig.
I teenageår begynder man at blive træt af sine forældre. Man føler de er i vejen, f.eks. når de siger til en at man skal rydde op på sit værelse eller lave sine lektier. Man synes også lige pludselig at de er utrolig pinlige, og har ikke rigtig lyst til at blive set sammen med dem offentligt eller lade ens venner møde dem. Man synes at de opføre sig åndssvagt, går i underligt tøj og siger pinlige ting. Og så samtidig er det som om de gerne vil bestemme hvad du selv skal gøre, hvilket tøj du skal gå i og hvem du skal omgås med. De er for beskyttende. Man skal være hjemme på bestemte tidspunkter af aftenen, man må ikke drikke alkohol, og man må ikke tage til fester uden at de ved at der er en anden forældre eller voksen, der kan holde øje med en. De er bange for at der sker alt muligt med en. At man bliver overfaldet hvis man går alene på gaden eller at man laver noget kriminelt.
Det er gratis at oprette en konto