Som det står så fint beskrevet i starten af digtet, starter man med at elske sine forældre, men samtidig synes man, at de er strenge, når de prøver at opdrage en ved at fortælle, hvad man må, og hvad man ikke må. Ligesom der står i digtet, store som kæmper og vidende som slagtere. De betyder rigtig meget for en, og man ser op til dem. De fleste børn har på et eller andet tidspunkt sagt: ”Jeg vil være ligesom min far/mor”. Man har som regel de samme holdninger og meninger som ens forældre, og gør det samme, som ens forældre gør.
Hvad skal vi med vores forældre? Hvad gavn har vi ved, at de er her? Det er, hvad vi alle går og undre os over! Er de overhoved nødvendige, skal vi bruge dem til noget, har de indflydelse på os? Som lille har man det svært, man skal have hjælp til alt, hvad man foretager sig, bare det at hælde et glas mælk op er en udfordring. Alle kender det, man går hen til køleskabet, åbner lågen, vores mødre sætter altid mælken på den øverste - den allerøverste hylde i hele køleskabet. Allerede der skal man have hjælp af vores forældre til bare at tage mælken ud af køleskabet. Nu kommer det andet problem, man har mælken i hånden, man holder den helt stille, man gør alt for ikke at spilde den mindste smule mælk. Vi alle kender også det med, at man skal have noget at spise, skal du have hjælp til dine kartofler og dit kød, du skal have hjælp til ”dit og dat”. Man kan og vil selv, når det så ikke vil, som en selv vil, så skrider vores forældre til med det samme: ”Tror du ikke hellere jeg må gøre det for dig lille skat, du skal jo nødig komme til skade med gaffelen eller med kniven”.
Det er gratis at oprette en konto