Kvinder har gennem tiden været, den der sørgede for al husarbejde, lige fra børnepasning til madlavning. Tværtimod var mændene på fri fod, og havde rettigheden til alt. Der var nogle få love, om ligestilling, men der var kun nogle få, som og stilling til det. De fleste mente at, hvis man tog stilling til det ville man ødelægge »den traditionelle måde at leve på«. Pigerne/kvinderne havde en meget kort uddannelse, da de vidste at der ikke var plads for dem på arbejdsmarkederne. I den grund voksede unge piger op med en norm, som fortalte at kvinder skulle giftes og bliver husmødre, akkurat som deres egen mor. Pigernes fremtid var derfor et pænt hus, 2-3 børn, og en mand med karrieremuligheder. Og dermed var pigernes fremtid sikret. Kernefamilien med kvinden som ulønnet og manden som økonomisk forsøger, blev kvinders livs perspektivering.
Først efter 1. og 2.verdenskrig kom kvinderne ud på arbejdsmarkederne, da der var mangel på arbejdskraft, blandt anden fordi Danmark fik penge af amerikanerne, til at udvikle deres arbejdsindustri og på grund af at der var mange mænd, som døde under krigen. I 1950’erne viste det sig at 28 % gifte kvinder blev registeret som lønarbejder. Senere i 1960, 70 og 78’erne steg % med antal kvinder på arbejdsmarkedet fra 28 % til 64 %, det vil sige mere end det dobbelte.
Det er gratis at oprette en konto