Vi substituerer brom med heptan, og undersøger om substitution kan ske uden og med tilførsel af lys. Vi finder også frem til reaktionsprodukter.
Teori:
En alkan defineres som et stof der er karbonhydrider, som kun indeholder enkeltbindinger. – Se for eksempel ethan (). Ethan
Alkaner bruges mange steder i hverdagen, for eksempel
virker heptan () og oktan ().
Methan, ethan, propan og butan er alle naturgasser.
Alkaner er utrolig vandsky fordi de er upolære - en ren kovalent binding. Upolære stoffer har svært ved at reagere med andre stoffer (reaktionstræge), fordi atomerne er ligeligt fordelt.
Dette kan ses når vi blander en alkan med vand i et bægerglas – disse vil nemlig ikke reagere. Bægerglasset vil indeholde to faser. Vandet sig i bunden, og alkanen i toppen. Grunden til at vandet ligger sig i bunden er, at den har lavest densitet. Densitet er stoffets vægt målt i gram per kubikcentimeter.
Grunden til at alkaner ikke vil blandes i vand, skyldes elektronegativiteten, derfor skal vi vide noget om det.
”Ikke-metallers” binding kaldes en kovalent binding. Hvis vi ser på hydrogenatomet vil dette sige at hydrogenatomets ene elektron bevæger sig i en ”elektronsky” omkring H-atomets kerne. Hvert molekyles atomer afbalancerer hinanden; atomernes negative elektroner tiltrækkes af atomernes positive kerner, og kernerne frastøder hinanden. I molekyler bestående af ens atomer, vil tiltrækningskraften være lige stor, og atomet kan defineres som upolær, da der ikke findes nogen direkte ”poler”. Ser vi på et molekyle som dihydrogenoxid, vil oxygen atomet trække kraftigere på hydrogen atomerne, end hydrogen atomerne trækker på oxygenet, da oxygen har flere atomer i yderste skal.
Det er gratis at oprette en konto