En væsentlig del af opdagelserne er gjort på baggrund af det såkaldte molekylære ur. Princippet i dette ur har været kendt siden 1960´erne og er som følger : Molekylære strukturer er hele tiden udsat for påvirkning fra forskellige omverdensfaktorer. Påvirkningen kan være mekanisk, kemisk eller stråling. Når det genetiske materiale ved en sådan påvirkning bliver beskadiget eller ændret kaldes det en mutation og påvirkningen for et mutagen. Vi antager, at der ikke er væsentlige udsving over tid i mængden eller styrken af mutagener og dermed heller ikke i antallet af mutationer. En i tid og sted velafgrænset art vil ved udveksling af genetisk materiale efterhånden dele størstedelen af mutationerne. Når først en fælles forfader er splittet op to arter, og der således ikke længere er genetisk samkvem mellem disse, vil det genetiske materiale i dem gradvis akkumulere hver deres mutationer, og arterne vil blive mere og mere forskellige fra hinanden. Ved at kigge på de genetiske forskelle kan man nu beregne, hvor lang tid siden arternes udviklingslinier splittedes. Trods lighed mellem menneskets og chimpansens DNA tæt på 99% har man ved at kigge på forskellene og brug af det molekylære ur kunnet beregne den seneste forekomst af en fælles forfader til at ligge mellem 5 og 7 millioner år tilbage.
Det er gratis at oprette en konto