Det var køligt og mørkt, den sene nat jeg spadserede ned af Farumgade. Eller helt mørkt var det ikke, vejen blev lyst op af to lamper der hang oppe i bygningen på den anden side af vejen. Benzin skiltet lyste også op, men det var med et rødt stikkende lys der bare gav en lyst til at kigge væk og gå en anden vej, og prisen hjalp nu heller ikke specielt meget. 10,67? Hvis jeg havde smadret ruden ind til Restorante La Perla, og stjålet deres kasseapparat og stukket af med alle pengene, ville det stadigvæk ikke være nær så meget tyveri som det de tog for benzin.
Så jeg prøvede at kigge væk fra det og gik så ned for at runde hjørnet. Jeg kiggede mig lige tilbage en enkelt gang for at se om der var nogen. Men ligesom før ikke et øje at se, bortset fra den kat der løb over gaden og den gule bil der holdt parkeret mellem stenbænken og elektricitets pælen. Så uden bekymringer fortsatte jeg min lille tur. Jeg stoppede op for at gå over vejen, men tænkte at der nok ikke ville komme nogen kørende på dette tidspunkt. Så ugeneret skulle jeg til at gå over vejen. Men lige pludselig kom den mest lydløse knallert jeg nogensinde havde hørt ud af det blå. Jeg tog en dyb indånding og gispede, jeg var blot få centimeter fra at være blevet kørt ned af en bumset teenager der kørte langt over fartgrænsen, men jeg nåede lige præcis at hoppe tilbage på fortovet. Jeg ville råbe noget efter ham. Men lige idet jeg åbnede munden tænkte jeg på at det faktisk var mig der ikke kiggede mig for da jeg skulle til at krydse vejen. Så jeg holdte bare min mund, drejede midt hoved til både højre og venstre og derefter krydsede jeg vejen uden problemer.
Det er gratis at oprette en konto