Skumringen

DispositionAfsnit 1: Den 32 årige mand Søren var ikke helt som alle andre mænd. Han havde en snerp af vold i sig. Det var nemlig ikke helt tilfældigt at han boede i en stor bygning tæt på den berømte tv-vært Isabell Karic. Afsnit 2: Han havde brugt det meste af hans tid på at finde information om Isabell, og havde planlagt hvordan denne episode skulle foregå. Afsnit 3: Isabell var ikke hans første ”voldsoffer.” Han var god til at tilfredsstille piger, og han havde brugt en masse tid på at forberede sig. Afsnit 4: Han havde endelig taget sig sammen. Det var Isabells tur. Han begik sig op af trapperne. Nu var der ingen vej tilbage. Afsnit 5: Hun havde åbnet døren, og han havde skubbet hende til side. Han var kommet ind i lejligheden og taget hende i armene. Hun kunne intet gøre. Afsnit 6: Hun var blevet slået bevidstløs og efter det var Sørens drøm gået i opfyldelse. Afsnit 7: Isabell flyttede. Hun havde altid levet i en drømmeverden, men det hele var vendt på hovedet.

Mørket var begyndt at trænge ind over den store bygning. Man kunne se det sidste glimt af solen, et sted langt væk. Det var en varm sensommeraften, og de fleste vinduer i den store bygning var åbne. Et af vinduerne var mere lokkende end de øvrige. Vinduet var pænt malet hvidt, og man kunne se der var nogle smukke lyserøde gardiner der var trukket for. Alle vidste hvem der boede der, det var Isabell Karic, den smukke og berømte tv-vært. Søren havde altid haft et godt øje til hende. Hver gang han havde set hende tale direkte ind i kameraet, havde han altid følt, at hun kiggede på ham. Han fik sommerfugle i maven. Søren var 32 år, og han vidste alt om hende. Han havde brugt de timer han havde tilbragt derhjemme, når han skulle planlægge det forbudte, på at søge information om hende. Han vidste at hun oprindeligt stammede fra Bosnien, at hun var 26 år og ugift. Han standsede brat, og gav sig selv lov til at tænke lidt over, hvordan det kunne være hun var ugift. Han tænkte at det var en fordel for ham. Inde i hans hoved havde han gjort krav på hende. Enten skulle han have hende, ellers skulle han ikke have noget. Hans økonomi var så lav, men det var for ham lige meget. Tit havde han standset for at kigge op på vinduet. En sjælden gang havde han været heldig med, at gardinerne var rullet fra, så han kunne se direkte ind i det, der lignede en stue. Han havde til og med engang vovet sig op i den opgang hun boede i. Han havde stået udenfor hendes dør i lang tid, hvor længe, det vidste han ikke. Betragtet det flotte skilt med hendes navn, han havde smagt på bogstaverne og sagt det gentagende gange indeni hans hoved. Han havde aldrig turdet tage i håndtaget. Tit havde han også tænkt på, hvor mange mænd der havde besøgt den flotte lejlighed. De gange man kunne læse om hende i diverse ugeblade, havde det altid været i sammenhæng med en ny elsker. Søren følte sig bedraget. Hun var hans kvinde, hans modne kvinde. Han havde før set i blade og på tv, hvordan en rigtig kvindekrop så ud, det havde tændt ham. Han havde altid lyst til at flå de toppe af hende, kysse hende over hele hendes krop og fortælle hende, at han var hendes mand. Den mand der kunne tilfredsstille hende. Det var sådan han tænkte på hende konstant.