Tusmørke nærmede sig, lige efter solnedgang. Sarah kiggede udad det store, glasbelagte vindue, mens hun trak det gamle, slidte, hvide gardin til højre fra. Midt på vejen strøg hendes øjne over en berusede, ældre mand, vandrende hen til den samme opgang, som hun selv boede i. Han forsøgte at åbne døren med sine mange nøgler, men forgæves. Sarah vendte sig mod køkkenet, og hun vandrede hen for at tænde elkedlen til et kop te. Hendes hænder rystede og gav et sæt i hende. Hendes øjne var blanke og triste. Hun kunne aldeles ikke sove. Sarah gik hen til vinduet, lænede sig på den ildfaste vindueskarm, så ud over det ensomme lejlighedskompleks og fornemmede en ubehagelig uro. Hendes blik fangede den ældre berusede mand, som var faldet omkuld. Han lå tæt ved vejkanten og drog efter vejret. Han var påklædt en sort, fin skjorte, med hvide pletter på og et par brune slidte jeans. Sarahs puls begyndte at stige, mens hendes mund åbnede sig af overraskelse. Hun vendte sig, spurtede hen imod hendes brune, slidte hoveddør, trak i sine gamle røde hjemmesko og løb ned af beton trappen imod porten. Hun åbnede porten i en heftig fart og spurtede hen imod vejkanten. Sarah satte sig på knæ, og hun begyndte at give hjertemassage. Hendes hænder rystede mere og mere. Manden gav et ryk i sig, så mærkede hun hans puls ved hans behårede hals. Hans puls begyndte at slå, normalt. "Hallo, er du der?" spurgte hun, mens hun rystede forsigtigt i ham, fra side til side. "Av" lød det fra ham, mens han rystede mere og mere. Han var delvis tynd, og havde et pære formet lille hoved. Hans øjne åbnede sig. Han så skræmt ud. Skumringen nærmede sig. Han kiggede hende direkte i øjnene, mens hans pupiller blev enorme. Hun tog et greb om ham, løftede ham let op, og gik hen til porten. "Hvor bor du?" spurte hun, mens hun låste porten op. "Nummer 5" sagde ham utydeligt, mens han var ved at falde i søvn. Nummer 5, der bor jeg jo, hvordan kan det lade sig gøre. Han er nok bare for fuld, til af fortælle mig den rigtige adresse. Hun steppede ind i opgangen og trængte hen til elevatoren, som stod forenden af gangen i den skumle stueetage. Kun to lamper, med orange lys, lyste op ved elevatoren. Mandens ånde var styg, klam og lugtede, som en kæmpe brandert. Sarah trykkede på den øverste knap. Idet hun trykkede slukkede den ene lampe. "Ding" lød det fra elevatoren, som straks åbnende skydedørene. Manden var faldet i søvn nu. Sarah kunne ikke se andre muligheder, at han overnattede ved hende i nat. Hun gik ind i elevatoren og trykkede på 3 sal. Idet elevatoren lukkede sig, begyndte den at køre op. Hendes øjne skimtede ned af ham. I elevatoren var der temmelig mørkt, dystert og uhyggeligt. En ubehagelig lyd lød fra elevatoren. Elevatoren stoppede og åbnede skydedørene. Hun kæmpede sig ud med manden i armene. Hun mærkede, at hendes arme ikke kunne bære ham længere. Hun gik ind i lejeligheden, hvor elkedlen var kogt over. Hun bar ham ind i stuen og lagde ham på sofaen. Hun tog et lyseblåt tæppe og lagde på ham. Et snork, lød hurtigt fra ham, mens han rettede på tæppet og lagde hænderne op til hovedet. Hun gik ind i soveværelset og lagde sig i hendes seng. Hun rykkede heftigt dynen op over kroppen, tog hendes røde hjemmesko af og lod dem trille ned langs sengekanten. Hvorfor har jeg taget ham med hjem. Tænk hvis han er psykopat, det er da ikke normalt, at tage en fremmede person med hjem. Hun rejste sig, mat og dovent op fra sengen. Hendes hænder ruskede. Hun havde en forkert følelse i kroppen. Hun begyndte at få åndenød. Hendes læmmer var følelsesløse. Hun steppede ind i stuen. Hun havde øjnene mod gulvet for at koncentrere sig om at gå. Hendes øjnene fangede mandens krop, som lå slap på sofaen. Hun listede hen til køkkenet, åbnede køleskabet og tog den blå let mælk ud. Mælken var kold og fugtig. Hun satte mælken på køkkenbordet og rakte hånden op mod skabet, for at tage et glas. Idet hun tog den, gled glasset heftigt ud af hånden på hende, fordi hendes hånd var blevet fugtig. Glasset ramte gulvet og lød , som et indbrud med ituslået glas. Sarahs opmærksomhed var henrettet på manden i stuen. Han bevægede sig ikke. Sarah satte sig på hug for at samle glassets skår op. Med en håndflade samlede hun stykkerne op een efter een. Hendes mangel på søvn, fik hende til at gabe. Efter gabet rejste hun sig op, vendt imod køkkenbordet. Hun lagde stykkerne på køkkenbordet og stod helt stille. En afskyelig stemning nemmede sig. En ubehagelig kulde sus ind igennem vinduet, i stuen. Det begyndte at regne og blæse kraftigt. Sarah vendte blikket mod sofaen, mens hendes øjenlåg stille faldt ned over øjet. I en panorerende stilling, op imod sofakanten, åbnede Sarahs øjenlåg sig helt. Han var væk. Sarah puls begyndte at stige. Hun begyndte at få åndenød. Hun vandrede hen til sofaen og kiggede ud over stuen. Alt var fuldstændig normalt. Hendes lyseblå spisebord stod uberørt over i hjørnet. Fladskærms tv'et hang på væggen, som det plejede. Sofaen og tæppet havde ikke rørt sig, siden i går. Hendes hvide puder med striber var glatte og rene. Hun begyndte at få kulde chok, mens hårene på hendes arme rejste sig. Hun gik tilbage til sengen, satte sig på kanten og tænkte Måske er min lejlighed forbandet eller tiltrækker ånder, måske er det mig, der er skør og ser ting, som ingen andre ser. Sarah rejste sig og gik hen imod hoveddøren. Hun åbnede den og kiggede lige frem. Manden stod ved hendes højre side og stirrede med grøn brune øjne på hende. Han lagde sin hånd på Sarah skulder og sagde "Jeg vil altid være her, det er mit hjem nu". Han sagde det med en overbevislig stemme, som fik hende til at tro ham. Hun kiggede ham i øjnene, og vendte sig om og gik i lejligheden. Hun smækkede døren i. Hun løb rundt i lejligheden, for at finde de ting, der betød mest for hende, tøj, sko og andre nødvendige ting. Hun måtte flytte nu. Sarah havde altid haft en stor fantasi og troede altid kun på sine tanker. Hun blev forpustet, rystede uafbrudt og tænkte, hvad hun skulle gøre. Sarah åbnede altandøren og smed kufferten ned. Hun forsøgte af klatre ned langs muren og kom ned. Hun drog af sted mod storbyen.
Det er gratis at oprette en konto