Jeg har altid elsket at være på arbejde. Mit kontor var stedet hvor jeg kunne føle mig tilpas og er mig selv.
Men alt blev ændret. For mig i hvert fald. Jeg har aldrig brudt mig om dem. Jeg syntes de var spild af plads her i verden. Jeg mener, vi klarede os fint uden dem. Der er ingen grund for at de var her.
- Her er de dokumenter du bad om hr. Frederiksen, sagde den med en kold stemme uden en tone.
- Tak, sagde jeg og kiggede på den med udtryk som fortæller at han gerne må gå nu. Men det forstod den ikke helt.
- Du må gerne gå nu, det er alt.
- Okay, hvad skal jeg så nu?
- Du kan rydde op disse regninger, de skal sættes i rækkefølge efter datoen, sådan at den nærmeste dato alder først, sagde jeg for at slippe for den.
Jeg kiggede på den mens den gik helt normalt over til bordet.
Hvordan kunne de gøre det? De lignede os på en prik men man kunne stadig se at de var noget andet.
De havde endda tøj på. Det var som om de var helt almindelige som os andre. De gik omkring os som ingenting, de havde huse, lejligheder, de gik på indkøb og brugte alt det som vi brugte. Jeg kiggede på den mens den sorterede regningerne bare ved at kigge på dem og med lynets hastighed satte dem i rækkefølge som jeg sagde den skulle.
Det er gratis at oprette en konto