På fotografiet er der tre personer. Til venstre er der en ældre kvinde. Hun kunne godt være pigens bedstemor. Pigen står forrest og bag hende, er der en skummel mand. Han er skummel, fordi han er svær at se, man kan se igennem ham. Alle tre personer har noget med hinanden at gøre. De tre fingre over pigens hoved, er sikkert mandens fingre. Han er ond, han vil have fat på pigen. Pigen ser uvidende ud, og hendes ansigtsudtryk er tomt. Den ældre kvinde ser lidt bekymret ud, som om hun ved noget, hun gerne vil ud med, men hun er bekymret for, hvordan pigen vil reagere. Pigen har tillid til manden, og det udnytter han. Den ældre kvinde ved, noget ikke er, som det burde være.
Prosatekst (jeg-fortælleren = ældre kvinde):
Jeg stod og ventede på bussen ned til centrum. Bussen kom, og mit barnebarn Christine styrtede ud af bussen. Jeg løftede min stok i håb om, at hun så mig, men forgæves. Hun var hurtigt væk. Jeg så min nye genbo fulgte efter hende med raske skridt. Han var en sær én. Han gik altid med en sort hue, og han havde trætte øjne. Der kommer tit larm og skrig fra hans lejlighed, men jeg må indrømme, jeg ikke tør gøre mere ved det. Jeg kiggede så langt efter mit barnebarn, at bussen var kørt inden jeg nåede at se mig om. Men pyt, jeg fattede om min stok, og gik tilbage til min lejlighed. Jeg stod og famlede med nøglerne, da jeg hørte en pige le. Jeg kiggede ned af trappen, og jeg kunne genkende Christines brune hår. Jeg skyndte mig ind i min lejlighed, de skulle jo ikke tro, jeg var en sær, gammel lurer. Jeg kiggede igennem dørspionen og jeg kunne se Christine kysse min genbo, og hun lo. Han stod bare, og så på hende med sine skumle øjne. Jeg var sikker på, at han havde mere i tankerne end blot et uskyldigt kys. Jeg så, han låste døren op og
Det er gratis at oprette en konto