Det er koldt, mørkt og rigtig hyggeligt. Vi står med, hver sin øl foran radiobilerne, der er rigtig mange mennesker. Så mange mennesker at jeg bliver væk fra mine venner, i mængden af fulde og berusede mennesker, som er ligeglad med alt og alle. Jeg bliver nervøs, meget usikker omkring, hvad der nu skal ske. Jeg ryster og lugten er som den altid er, den første weekend i juni, når det er Hjallerup marked. Jeg er blevet beruset, kan ikke finde mine venner og min kæreste er også væk. Jeg bliver mere og mere bange, det er som om at et ur styre, hvor bange jeg skal være. Jeg begynder stille og roligt, at trave lidt væk fra mængden af berusede og usympatiske mennesker, som ruller rundt og er ligeglade. Jeg føler mig mere tilpas, lugten af øl og bræk forsvinder langsomt, og det bliver mere klart og behageligt at være tilstede. Jeg følger stien op imellem alle boderne, som er lukket for i dag. Det bliver koldt, jeg føler mig ensom og jeg savner hende. Hun har været min kæreste i en del tid nu, og vi er virkelige glade for hinanden, men hun er væk. Jeg begynder at løbe, jeg er i mine egne tanker og jeg føler mig syg, psykisk syg. Adrenalinen pumper og jeg føler mig virkelig ude af balance. Det er som om hjernen slår fra og kroppen bare bliver ved med at holde sig i gang. Det føles sygeligt og ubehageligt, men jeg kan ikke selv kontrollere det. Jeg kommer til et vandløb, der er mørkt og meget koldt. Jeg kan mærke at alkoholen gør mig varm indvendig. Jeg vil over vandløbet, jeg tænker ikke og vader bare lige tværs over. Det bliver koldt for mine fødder, meget koldt og ubehageligt. Jeg går igennem skoven, lugten bliver mere og mere behagelig og jeg føler mig tilpas nu, glad og tilpas. Jeg kan høre markedets larm i baggrunden, det gør mig aggressiv og sur. Jeg kommer igennem skoven. Jeg smider mine sko, de er helt mudret til og klamme. Jeg traver videre og kommer til den store, stejle bakke som går op til industrikvarteret. Den er hård, jeg falder sammen og begynder at kravle, men jeg vil gennemføre. Jeg drømmer at jeg er maratonløber og presser mig selv til det yderste. Det er hårdt, men endelig gennemfører jeg bakken. Jeg overlevede. Jeg kan kende stedet nu, vejen føre ind til min fars firma, som handler med pavilloner og skurvogne. Porten er åben og der kommer et skarpt lys inde fra værkstedet. Jeg nærmer mig porten. Jeg ser noget ligge foran, det er pakket ind i en sort pose. Det er en pistol, en sort 9mm pistol. Jeg tager den i hånden og går ind på fabrikken, jeg kender den ud og ind, jeg har selv arbejdet der og min far ejer den. Nede i det ene hjørne af fabrikken er der et stort klart og skarpt lys. Det gør mig usikker, men samtidig også meget glad, lyset gør bare noget ved mig. Det er en person, som står der, en slags gud tror jeg. Hun fortæller mig at jeg kan få svar på et gyldent spørgsmål, men kun et og jeg bestemmer helt selv! Det satte hjernen i gang igen. Urolighed og smerte rammer mig pludselig, som et Adrenalinskud og det gør virkelig ondt. Jeg spørg hende om min kæreste elsker mig og om hun vil blive min for altid. Hun trækker den lidt, men svaret bliver ja og jeg er lykkelig. Intet bedre en dette kunne ske, det er bare fantastisk! jeg smider pistolen fra mig og løber. Jeg løber alt hvad jeg kan. Ned af bakken, tværs overfloden, igennem byen og tilbage på markedspladsen. Der står hun, min dejlige elskede kæreste. Jeg er overlykkelig nu og alt er bare reddet. Jeg føler mig ædru og i god tilstand. Vi går tilbage og ser om vi kan finde de andre. Mængden af mennesker er begyndt at tynde en smule ud, og man kan nu komme frem og tilbage imellem alle menneskerne. Vi finder noget at drikke og slår os løs, med alle de andre og livet er bare fedt nu. Alt køre som det skal. Vi er lykkelige sammen og alt er godt, også den dag i dag.
Det er gratis at oprette en konto