1.a Lovgivningsprocesserne inddeles i 4 faser. Initiativfasen hvor alle medlemmer af folketinget kan tage initiativ til lovforslag som er blevet opmærksom på behovet fra f.eks. interesseorganisationer eller partier, og hvis man ønsker at fremsætte en lov skal man derefter igennem forberedelsesfasen. Her sidder der en masse eksperter fra ministerier eller interesseorganisationer som så undersøger det område som skal lovgives om. Derefter kommer man til beslutningsfasen og det er ifølge grundloven at et lovforslag skal behandles tre gange før at det kan blive vedtaget af folketinget. Når loven endelig er vedtaget skal den iværksættes. Dette gøres af ministeriet på området, ministeriets embedsmænd og eksperter som udformer ud fra loven en række mere præcise regler, som nedskrives i bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Interesseorganisationerne har forskellige interesser som forfølger politisk. De forsøger at øve indflydelse på politiske beslutninger som påvirker dem og deres medlemmer men de søger ikke som de politiske partier at blive valgt til politiske forsamlinger som folketing og kommunalbestyrelser. De er et mellemled mellem forskellige grupper af borgere og demokratiets institutioner. Det afgørende for om de kan få indflydelse er hvilken slags lovforslag de kommer med. Partigrupperne har hver deres stemme til at stå for eller imod lovforslagene. Jo større partiet er, jo flere stemmer får lovforslaget og kan derfor give større betydning for interesseorganisationerne. Det er derfor ikke overraskende at forholdet mellem regering og forvaltning er et evigt aktuelt emne i et demokrati.
Det er gratis at oprette en konto