I dokumentarfilmen ”I sproget er jeg” udtaler mange eksperter, at såfremt mennesket mister sit sprog, mister dette dermed også sin identitet og kulturelle arv. Der forsvinder et syn af folk når sproget forsvinder. Idet sproget bortkommer, mistes ligeledes kulturen; med andre ord vil ingen være tilbage til at tale sproget og dermed vil det være svært at fortælle eller vise omverdenen den kultur sproget høre til, når sproget er glemt. Forsvinder sproget, mister man en del af sin identitet; ifølge filmen vil det altid være et savn. Et aktuelt eksempel på førnævnte kan være et barn der ikke har lært sit modersmål og er derved forhindret i at kommunikere med familien der ikke nødvendigvis kan et andet sprog. Endvidere kan man få besvær med at forstå hvorfor kulturen er sådan som den er.
Der bliver udtalt flere gange i filmen at folk fik tævet sproget ud af dem. Det kan jo skyldes at når en stor del af befolkningen eller en kolonial magt dominerer med et bestemt sprog, vil det underminere brugen af andre mindre sprog i landet.
Dengang Sydafrika var koloniseret blev der altid set og hørt BBC. De unge i landet var optaget af udviklingen og tænkte ikke rigtig på at lære deres eget modersmål. De hørte engelsk i radioen og lærte det i skolen. Dette kan muligvis skyldes at man som teenager altid vil følge det der er mest udbredt. Man bliver hurtigt manipuleret og tænker ikke over konsekvenserne. Sproget er nemlig følsomt og er derved tilbøjeligt til hurtigt at blive underkuet og derved vil unge evt. ikke føle sig trygge ved at anvende deres eget sprog. Konsekvensen heraf kan være at man som voksen ikke ved med sikkerhed, hvem man er, eller hvor man egentlig hører til.
Det er gratis at oprette en konto