Der var engang en lille musemor og musefar i en lille have i en lille by og det var vinter. De havde lige fået unger, og de lå alle sammen inde under nogle blade. Moren ville se hvor mange unger hun havde fået, 1, 2, 3, 4…. Imens hun talte dem kom der en lille snegl. Forbi den kravlede ind imellem museungerne, hun troede hun havde fået 10 unger. Men pludselig så hun noget! Hun så en museunge troede hun, så den tog hun også med så hun havde 11 unger, men hun syntes at den sidste af museungerne var meget grim i forhold til de andre, Så hun gad ikke have den mere. Så hun smed den ud og ville ikke have den. Der blev sneglen meget trist fordi han troede at det var hans mor. Sneglen gik og gik og der blev koldere og koldere og til sidst var der så koldt at han blev nød til og finde noget han kunne varme sig med, han fandt nogle snegle der lavede tændstikker, og der gik han ind. Han spurgte om han kunne sove der om natten og den største af sneglene sagde at han måtte sove der hvis sneglen kunne sælge 10 tændstikker. Det sagde sneglen ja til fordi han ville jo gerne have et varmt sted og sove. Han gik ud for at sælge tændstikkerne, men da han kom forbi et hus så han ind af vinduet, og der sad der nogle væsner han aldrig havde set, men han havde hørt om dem og han kunne kun huske at de blev kaldt mennesker. De sad inde i huset ved deres spisebord og spiste julemad og så blev han endnu mere ked af det. Han begyndte og fryse rigtig meget, og vidste ikke hvad han skulle gøre men han vidste godt han skulle sælge tændstikkerne men han tog 1 af dem og tændte den og fik varmen i 2 sekunder, men han frøs stadig, så tog han 2 tændstikker mere, tændte dem og fik varmen lidt længere tid, så tog han de sidste 7 tændstikker og tændte dem og fik varmen lidt mere. Men så gik han hjem til de andre snegle igen og sagde han var kommet til og bruge dem, den største af sneglene blev meget sur, men gav alligevel den lille snegl lov til og sove hos dem. De skulle først have noget mad, og da de spiste spurgte den lille snegl om de havde nogle unger, og så begyndte snegle moren og græde, og så sagde hun at de engang havde mistede deres eneste unge, da de var ude og sælge tændstikker, men hun vidste at sneglen havde et grønt sneglehus. Det havde den lille snegle unge også men det lod moderen ikke mærke til, så gik de i seng. Den lille snegl kunne ikke falde i søvn fordi den havde meget at tænke på. Til sidst kiggede den på sig selv og så den også havde et grønt sneglehus og den kom i tanke om hvad moderen havde sagt, men den tænkte at det ikke kunne passe, men efter noget tid faldt sneglen i søvn. Næste morgen kom moderen ind for og vække den lille snegl og først der så hun at den lille snegl også havde et grønt sneglehus, og hun blev så glad. Hun skyndte sig hen og vækkede den lille snegl og omfavnede sneglen. Hun gik ud til faderen for at fortælle det, og de blev alle sammen glade, og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Det er gratis at oprette en konto