Tom Kristensens digt ”Fribytter” er blevet den heldige vinder, som er kommet i mit spotlight. Den tilhørende tidsperiode kaldes ekspressionismen. Valget skyldes ikke mindst at hr. Tom Kristensen er en fremragende digter, men også at det sådan pludselig bliver følelsespræget igen, umiddelbart efter man har haft en periode med rationaliteten og fornuften som hovedpunkter.Digtet handler om en fribytter, også kaldet sørøver/pirat, som ”flygter” fra den eskalerede virkelighed. Digtet er fra 1920, 1. Verdenskrig er lige slut. Selvom det ikke har haft den største betydning inden for de danske landgrænser, er man helt sikkert, som dansk kunstner, blevet stærkt inspireret af specielt de tyske digtere. Herfra hvor ekspressionismen blandt andet virkelig har haft sit udspring. Det er egentlig logisk og naturligt nok at når man lige har haft krigens kolde og følelsesfattige tidsperiode at mærke, at man så har brug for en slags modsvar. En slags livsbekræftende måde at udtrykke sig på. Man har savnet følelser under krigstiden, så nu giver man virkelig følelserne frit spil. Man kan sige at man i lang tid, med bl.a. naturalismen som den forgangene tidsperiode, har fokuseret meget på hvordan den egentlige virkelighed så ud. Man har tænkt rationelt og verden så ud som den gjorde, fordi sådan har Gud skabt den. Fx gjorde man, Darwin, sig den opdagelse under naturalismen at menneskerne nedstammer fra aberne. Man skal helt tilbage til romantikken, ca. 100 år tilbage, for rigtig at finde noget følelsespræget i litteraturhistorien, dog skal det siges at der i slutningen af 1800-tallet opstod den såkaldte tidsperiode, symbolisme, hvor følelser så småt kommer lidt i spil igen. Her laver man bl.a. en ny opdagelse i form af psykologien, men det tager først rigtig fat under ekspressionismen, som starter omkring 1910.Hovedtrækket med ekspressionismen er en slags modsætning til de netop overståede tidsperioder naturalismen og impressionismen. Hvor man i naturalisme og impressionisme gengiver virkeligheden som den reelt set er, begynder man i ekspressionismen at udtrykke sig ved hjælp af den personlige oplevelse. Som tidligere påpeget kommer følelserne virkelig i spil, men også de indre oplevelser, som ens omgivelser fremkalder. Med andre ord udtrykker man ikke længere det man umiddelbart ser og/eller hører. Man udtrykker mere hvad man føler og tænker. Man kan sige at man krænger sjælen ud i et digt, et lærred, eller hvilken kunstform der nu engang er tale om. Selve ordet ekspressionisme kommer af det latinske ord, exprimere, som betyder at udtrykke.
Det er gratis at oprette en konto