Jeg-fortæller: fascineret af solen, der går ned bag drivhuset – eller fascineret af drivhuset, da det er forbudt område.
Fortæller om legene og bruger ”vi” – alle børnene i området.
En sommer bliver Jeg gammel (12 år) nok til at være længere ude, men jeg’et er kommet i puberteten og har ændret følelser omkring legen s. 173, ”Hvor det allerede ikke var helt naturligt at lege med længere” og efter legen, synes han ikke rigtig ”der var kommet noget ud af den”. Jeg-personen bevæger sig i ”grænselandet” mellem barn og voksen, man er ikke helt det ene, men heller ikke det andet, overgangsperiode. Han kender kvarteret indgående – barndommens trygge land, og er nu parat til at udforske andre områder. Drivhuset lokker, ”Jeg blev grebet af en mærkelig tristhed når den (solen) forsvandt…”. Han bliver klar over, at han måtte derover på det tidspunkt, hvor solen forsvinder. Tristheden kan måske skyldes en forudanelse, at efter et sådan besøg vil noget i hans liv blive ændret, og han kan ikke længere vende tilbage til barndommens uskyld.
Inger, næsten 12 også, vokset op sammen med ham – kendte alle stederne. Han har ”ondt af” den lille dreng oppe ved helle, fordi han stadig er et barn og leder de forkerte steder. Inger og jeg-personen er ude af legen, idet de gemmer sig et sted, som er forbudt. Bryder reglerne og går over i drivhuset, typisk for puberteten at overskride de grænser, der er blevet sat.
Det er gratis at oprette en konto