Adolph Wilhelm Schack Staffeldt (1769-1826) debuterede i december 1803 med Digte
1804, hvori ”Paa Toppen af Mont-Cenis”, som jeg vil nærlæse, er at finde. Debuten
afstedkom ingen anmeldelser, men dette har eftertiden rådet bod på, senest med den
fornyede interesse for romantisk digtning som meldte sig i 1980'erne. Nærværende opgave
vil præsentere en nærlæsning af digtet. Jeg vil lokalisere og kategorisere digtets lyriske
virkemidler og undersøge spillet mellem metrik, motiv(er) og tema(er). Opgaven hævder
ingenlunde at være en udtømmende analyse af digtet – men er blot et udtryk for hvad jeg
har fundet karakteristisk for digtet som helhed. På trods af at dette er en
litteraturanalysebesvarelse, vil jeg alligevel kort berøre litteraturhistorien. Jeg vil i den
henseende belyse, hvorledes digtet kan siges at korrespondere med romantikkens
panteisme. Ydermere vil jeg undersøge hvorledes Immanuel Kants begreb det ophøjede
(das Erhabene), kan siges at komme til udtryk i digtet.
Min nærlæsning vil således indeholde afsnit om rim og rytme, motiv(er), poetiske
billeder, tema(er), arketyper og en afslutning. Jeg vil primært benytte mig af Atle Kittangs
og Asbjørn Aarseths lyrikteori, som den fremstår af Lyriske strukturer, 4. utgave 2001,
men jeg vil kun benytte mig af dens begreber de steder i min analyse, hvor jeg mener, den
Det er gratis at oprette en konto