” Kast dit anker og lad mig vise dig vejen homie, du kender legen og du kan fucking ikke sige nej…”
Wow nu er kl. 05.29, lokalet er fuldstændig tilrøget af de joints der været gang i de sidste 8 timer. Ifølge askebægret har vi røget 30 gram. Det er ikke sådan jeg havde forstillet mig at fejre at være flyttet hjemmefra. Jeg sidder ved siden af Jonathan, han er min bedste ven på 18 år og er gået uden af 9. Klasse eksamen, sådan vil jeg ikke leve mit liv, men Jonathan er også noget for sig selv, han har aldrig taget amf eller coke, men alligevel ryger han som en skorsten og har røget hash i snart 5 år. Jeg har kendte Jonathan i snart et år, og i de snart 12 måneder har jeg aldrig oplevet ham upåvirket. Han bor i Gentofte og starter snart på en mekanikeruddannelse, efter hans forgæves forsøg på at stoppe med at ryge joints, har det aldrig helt [NAVN B]s ham.
Nok fordi Jonas som er min 24 år gamle bror, altid har presset Jonathan til at være med til ting som han ikke helt har haft lyst til, det er den effekt som Jonas har på folk. Han kan få alle til at gøre ting som de faktisk ikke har haft lyst til. Men Jonas er så karismatisk og manipulerende at det næsten er uhyggeligt, alt sker gennem Jonas, der en ikke en eneste i hele Jonas’ vennekreds der ikke siger at han er ledertype, der ikke får folk til at føle sig velkommende og ikke giver plads til vise hvem man rigtig er. Nu er jeg den mindste og tror nok også den eneste pige, hjemme hos Jonas, Jeg er hans lille prinsesse.
Det er gratis at oprette en konto