Kulhydratstofskifte i lever- og muskelceller

>Var den ikke lidt svær??? Jo >Opgave 103 > >A. > >a) På figuren er der illustreret en levercelle og en muskelcelle, hvori hovedtrækkene i kulhydratstofskiftet er vist. > I en levercelle bliver der både transporteret Glukose og laktat ind og ud af celle, mens der i en muskelcelle, kun bliver transporteret glukose ind og laktat ud af cellen. Når kroppen slapper af, vil ophobningen er mælkesyre i leveren blive fjernet. ****Sprogligt lidt urpæcis - det ophobes da ikke i leveren? Leveren omdanner mælkesyre til glykose igen, hvilket er en aktiv proces som kræver ATP. Når musklerne i begyndelse af arbejde arbejder anaerobt, uden ilt. ****Du mangler at afslutte sætningen? Den anaerobe forbrænding er en proces hvor glykogen nedbrydes til laktat, uden tilstedeværelse af ilt. Hvis man arbejder meget hårdt fra starten, vil musklerne syre til, fordi den ikke kan komme af med mælkesyren. Det ophobes i blod og muskler og det vil resultere i et fald i pH, og man bliver træt. > >b) >1)Hvis glukosen bliver forbrændt med det samme, i stedet for at blive oplagret sker denne proces: >C6H12O6 Þ 6H2O + 6O2 + E (38 ATP) >I dette tilfælde dannes der altså 38 ATP pr. ATP. > >2)Hvis glukosen deponeres som glykogen inden forbrændingen, dannes der mere ATP, end hvis det ikke oplagres. Glykogen indeholder mere energi, fordi det er et stof, der består af en lang række glukose molekyler. Mellem rækken af glukosemolekyler er der nogle bindinger, som indeholder energi. ****Hvor skulle den ekstra energi komme fra? I bedste fald koster det ikke noget, men i de fleste tilfælde (inkl. det her) koster det noget at skulle ud i ekstra processer. Se uglen s. 133 > >B > >a) Forsøgsperson 1 starter arbejdet med en laktatkoncentration på mmol/L, ****Øh læs lige den igen! derefter stiger koncentrationen med ca. 1 mmol/L pr 2 min. Da forsøgsperson 1 har arbejdet i 8 min. Begynder koncentrationen af laktat at stige voldsomt, og efter 16 min.’s. arbejde er laktatkoncentrationen 16 mmol/L. > Forsøgsperson 2 har en lidt mindre laktatkoncentration end person nr.1 har ved arbejdets start. Koncentrationen af laktat stiger efter arbejdets begyndelse og stabiliseres efter ca. 9 min. > >b) Normalt vil kroppen skaffe sig energi ved hjælp af en aerob nedbrydelse af glukose, men hvis kroppen belastes så meget at den aerobe proces ikke kan følge med, så vil en nedbrydningen af glukose foregå anaerobt. Den anaerobe proces sker uden ilt og der dannes laktat. Den anaerobe proces sker således: > >C3H12O6 Þ CH3CHOHCOOH + E (2ATP) >Overgangen, hvor dan aerobe energiforsyning afløses af den anaerobe proces kaldes den anaerobe tærskel. Det betyder at mælkesyre indholdet i blodet ikke længere kan holdes under 4 mmol/L pr. liter blod , som normalt er den anaerobe tærskelværdi. Forsøgsperson 1 har efter 8 min arbejde en laktatkoncentration på 4 mmol/L, dvs. at der sker en aerobforbændning, og der dannes laktat. > Normalt siger man at ophobet mælkesyre vil føre til træthed, og nedsat arbejdsevne. Hvis forsøgsperson 1 kommer over det punkt, hvor koncentrationen af laktat er størst vil det føles som om vedkommende kan arbejde i meget lang tid. ****Godt >C > >a) Koordinatsystem A: Her kan man se at glukosekoncentrationen hos trænede stiger efter 15 min. arbejde, mens den hos de utrænede falder, men de trænede og de utrænede følges dog ad de første 15 min. Dette sker, fordi de trænede skaffer energi til arbejdet ved at forbrænde glukose, mens de utrænede danner laktat. ****Lidt upræcis >Koordinatsystem B: Her kan man se at laktatkoncentrationen hos de trænede kun stiger lidt, mens den hos de utrænede er meget høj. De utrænede har en høj koncentration af laktat fordi de har dårligere evne til at transportere ilt end de trænede. På den måde har de ikke ilt nok til at arbejde aerobt. De trænede arbejder aerobt, hvor energien stammer fra kulhydrater og fedt og de utrænede arbejder anaerobt. ****Vel ikke udelukkende? >Koordinatsystem C: De trænedes glykogenkoncentration ligger meget højere en de utrænedes, og de utrænedes glykogenkoncentration falder også meget mere end de trænedes. De trænede har mere glykogen oplagret i musklerne, fordi de har trænet før, og de utrænede har ikke særligt meget oplaget. Kroppen oplagrer energi i forhold til, den mængde man normalt har brug for. ****Godt > >b)De trænede kan udføre et større arbejde end de utænede ved sammen puls, fordi de trænede har en bedre evne til at transportere ilt. Ved træning øger men hjertets og kredsløbets evne til at transportere ilt ud til de arbejdende muskler og øge musklerne evne til at forbruge ilt. ****Godt > ****Godt --