Men ude over sletten så hun noget, som dækkede hendes hjerte til med is. Tunge snefyldte skyer drev ind over himlen. Hun havde ventet så længe på denne aften. En pludselig kold vind hvirvlede ind i tårnværelset. Den førte noget med sig. Et enkelt lille snefnug dalede ned på kvindens kolde hånd. Vinteren var kommet. Det lille håb der før havde brændt i hende, var nu langt borte. Det lille snefnug slukkede lyset, som et stearinlys går ud. Hun vendte sig om, og kiggede ind i tårnrummet, som det var første gang, hun havde set det. Der var koldt og fugtigt. En gammel seng stod ude i siden af værelset, det var som at lægge sig i en iskold mose om natten. Hun havde også en meget flot guldskinnende lysestage, hun gik hen mod den, og tændte lysende med svovlstikkerne. Da hun strøg en svovlstik kunne hun mærke den dejlige varme, og på en mærkelig måde dufte den. Hun fik tændt de levende lys, og så tog hun lysestagen i hånden og gik nedenunder. Der tog hun en økse i den anden hånd, åbnede den tunge trædør og forsvandt ud i mørket. Hun fandt et lille træ, og begyndte at hugge i det med den tunge jernøkse. Efter lang tid var hun færdig med, at hugge brænde. Hun bar de fugtige stykker træ med tilbage, til det mørke og kolde tårn.
Det er gratis at oprette en konto