Ulykken: John fanget i politifælde

(fortsat) Han kravlede forsigtigt op ad den stejle skråning, imens han omhyggeligt passede på med ikke at spænde i højre arm. Han kom op ad den stejle rabat med en del besvær. Da han var kommet helt op på benene, fortsatte han imod det røde skilt.

Da han var nået helt derhen, så han at det var en grusvej, der drejede fra vejen. Ved siden af grusvejen var der stillet et skilt op med ordenen; ’’2 kg kartofler for 20kr’’.

Han begyndte at gå ned ad grusvejen, i håb om at finde en gård med en telefon.

Da han havde gået i 5 minutter, kom han til et lille hus med 2 store staldbygninger omkring sig. Der var lys i det ene vindue. Han gik hen og bankede på døren. Der var ingen der svarede. Så bankede han hårdere men stoppede hurtigt, da det begyndte at jage i hans brækkede arm. Så kunne han se igennem det ruflede glas, at der kom en skikkelse til syne bag døren. En mand midt i halvtredserne åbnede for ham. Manden hilste:’’ Goddag, hvad kan jeg gøre for dig sådan en sen aften?’’. Han svarede:’’ Davs, mit navn er John. Har du en telefon?’’. Manden svarede:’’ Ja det har jeg da, kom indenfor i varmen.’’. ’’Tak skal du have. Jeg har gået meget langt i det kolde vejr, har du en kop kaffe?’’. ’’Ja, men er der sket noget med din arm? Jeg synes du holder så beskyttende om den’’. ’’Det er en lang historie.. Vil du være så venlig at hente telefonen!’’. ’’ Skal jeg ringe efter en ambulance eller noget?’’. John var ved at blive godt vred, han var træt og havde gået langt og længe, og ville bare have en telefon. Èn skide telefon. Men bondemanden, eller hvad fanden han var, var nysgerrig. ’’Jeg kan se på din jakke at du kommer fra byen, hvad laver du herude så sent min ven?’’. ’’Hør, virker din telefon eller gider du ikke hente den?’’. ’’Jo bevares, nu skal jeg da nok finde den..!’’. ``Endelig kunne han tage sig sammen til at hente den, nu mangler jeg bare at få fat i Benny og Klaus, så de kan hente mig og køre mig hen til Johnny. Bondemanden kom med telefonen efter lang tids forsøg på at få noget at vide af John. John tastede hurtigt det vante nummer til Bennys mobil. Den ringede 4 gange, og Bennys velkendte stemme lød i røret:’’ Goddag, du har forsøgt at ringe til kommunekontoret, læg venligst..’’. Længere kom han ikke, for John afbrød ham:’’ Benny for fanden, det er mig John!’’. John havde sent bondemanden ud af køkkenet imens han snakkede med Benny. ’’John! Sig mig, hvor helvede har du været mand!? Klaus og jeg har sku da kørt rundt efter dig hele dagen, vi kan hele Jylland udenad nu!’’. ’’Okay, ti stille og lyt: Jeg blev fanget af en gruppe perkere i bil, og de smed mig ud af den imens de kørte omkring 100 km/t. Jeg har brækket armen og min cottoncoat er fuld af huller. I må komme og hente mig, nu. Jeg er på en eller anden gård, der ligger ved en grusvej, der går ud fra en lang vej der hedder Møllevejen.’’. ’’Okay mand, vi er på vej. For resten, har du pakken med Johnnys ``fjolletobak``? Han er fuldstændig oppe og køre over at du blev væk, han troede du havde nakket pakken og kørt sydpå.’’. ’’Ja jeg har den stadig, men fuck den pakke og kom og hent mig nu!’’.