Det var 28. maj, i 1453, at hele byens mange mennesker strømmede til den enorme kirke, Hagia Sofia, for at holde gudstjeneste. Fordi de vidste godt hvad der ventede dem, den næste dag. Rund omkring hele byens store og lange porte, stod der og ventede dem 200.000 tyrkiske soldater, og 320 flådeskibe der sejlede rundt omkring begge sider af Konstantinopel. Mehmeds 200.000 tyrkiske soldater, der ventede på et signal, fra deres leder, Mehmed den 2.
Mehmed den 2, , og hans tyrkiske tropper, havde nu i snart 3 måneders tid, at erobrer Konstantinopelen, men det havde ikke lykkedes ham, de første gange, så nu havde han samlet en større hær, end de forrige gange, for at bryde ind gennem Konstantinopels mure, så der ventede den sidste og store stormangreb på Konstantinopel.
Konstantinopel var oprindelig Konstantin den Stores gamle by, det østromerske Riges tidligere hovedstad. Antikkernes kulturs hovedstad, den ortidokse kristne kirkes hovedstad.
Der var ikke rigtigt noget der betød noget, nu hvor situationens alvor for længst trængt sig ind i hovedet hos de græske indbygger, eller man kan også sige romerne i byen. Konstantinopels indbygger kaldte sig selv, romere istedet for for grækere. De ville hellere betragtes som romere end grækkere, fordi som videreføre af det antikke romerske rige, som hvis vestlige del var nu gået under i årstallet 476, ca 1000 år tidligere end den tid.
Det er gratis at oprette en konto