Marshallplanen: baggrund, formål og konsekvenser

Efter 2. verdenskrig stod et meget slidt, ødelagt og ruineret Europa tilbage. Men hjælpen var på vej. I Harvard den 5. juni 1947 holdt USA's daværende udenrigsminister, George C. Marshall en tale hvori de europæiske lande blev tilbudt økonomisk hjælp til genopbygningen af Europa. Talen indeholdt ingen konkret, detaljeret udformet plan, men de vigtigste retningslinjer blev fastslået. Udgangspunktet var, at noget måtte gøres for at afhjælpe den økonomiske krise i Europa. Forudsætningen var, at de europæiske lande lagde en fælles plan for den økonomiske genopbygning. Den amerikanske støtte i form af lån og gaver skulle være en hjælp til selvhjælp. Men hvad var egentlig hensigten med at sende så mange ressourcer over Atlanten til det knuste Europa. Var det på grund af medlidenhed, eller var der bagtanker med hjælpen? Havde hjælpen virkelig en positiv effekt på Europas økonomi og velstand? Hvordan påvirkede den de modtagende lande?? Hvordan påvirkede den Danmark? Hvordan havde Europa set ud, hvis vi ikke havde fået støtte af USA ?

Generelt om Marshallplanen

Marshallplanen var et amerikansk hjælpeprogram på i alt 13 mia. dollar til 16 europæiske lande i årene 1948-51. Formålet var at støtte disse landes genopbygning efter 2. Verdenskrig. Støtten blev først og fremmest tilbudt til de vestlige lande. Den blev dog også tilbudt til de østlige lande, som var meget styret af Sovjetunionen – men de sagde nej tak/ afviste tilbuddet koldt. Fabrikker og bygninger samt infrastruktur i sin helhed var væk, og næsten alt var ødelagt. Skadernes omfang var, set i forhold til 1. Verdenskrig, meget større. Der var en verden til forskel. I Tyskland var det specielt gået ud over fabrikker og produktionsmidler. I mange andre af Europas lande så det også galt ud, men ikke så slemt som i Tyskland. Det skyldtes, at de krigsførende lande havde omlagt al produktion, således at krigsmateriel var i højsædet. For at stoppe den produktion bombede de allierede hovedsageligt de bygninger. Kun meget få fabrikker overlevede ”bomberegnen”.