Dette delforsøg, går ud på at finde ud af hvilken betydning arv har for farven på bygplanter.
Teori:
Dannelsen af klorofyl hos bygplanter styres af en række gener. En normal plante vil have genotypen AABBCC. Allelerne a, b og c er mutant alleler fremkommet ved bestråling af bygfrø. Kun planter med intakt dannelse af klorofyl, vil overleve til frø sætning og modning. Når man snakker om nedarvining, arbejder man med betegnelser for de forskellig generationer: P er forældre-generationene ( Parental), F-1 den første generation af efterkommere (filius), F-2 er den anden og så videre. De generne som bestemmer om planterne bliver: grønne eller hvide (albina), eller: grønne eller lysegrønne (viridis), er allele gener, altså to udgaver af samme gen. Af disse to gener, er det ene dominerende og det andet recessivt (vigende), når man vise at det er det dominerende vil der blive vist et stort bogstav og det recessive med et lille. Det vil sige at hvis vi har en genotype, altså en gensammensætning, med et dominerende gen, og et recessivt, er det det dominerende, der kommer til udtryk i fænotypen, altså udseendet. I en sådan gensammensætning kaldes allelerne at være heterozygote, da egenskaben for generne er forskellige. Hvis vi har en genotype med to recessive gener, og ingen dominerende gener, er det fænotypen for det recessive gen, der kommer til udtryk. I en sådan genotype kaldes allelerne at være homozygote. Vores frø stammer fra selvbestøvning af planter, med genotypen AaBBCC (albina –hvide planter) eller AABBCc ( viridis –lysegrønne planter). Når man snakker om to-gen udspaltning i byg, er det normalt altid farven man snakker om. Farvestofferne i byg dannes på en helt bestem måde illustreret ved denne figur:
Det er gratis at oprette en konto