Klorofylmutation i bygplanter: en biologirapport

ForordResumé: Denne rapport omhandler arbejdet med genetiske planter, hvor i vi har arbejdet med genmanipuleret bygplanten, hvor vi bestemte udspaltningsforholdet for gener, der indeholder klorofyl.

Indhold

Fotosyntesen.2

Formering3

Bestøvning3

Selvbestøvning3

Fremmedbestøvning4

Udspaltningsforhold4

Co-dominans og dominans og recessiv4

Genotype og fænotype4

1-gen udspaltning4

2-gen spaltning5

Epistasi6

Mutation7

Farvepigmenter8

Klorofyl8

Forsøg med muteret bygplanter9

Formål9

Hypoteser9

Resultater9

Diskussion10

Fotosyntesen.

For at plante kan vokse skal der ske fotosyntese. Vi kender alle til fotosyntesen, og hvilken reaktionsligning vi forbinder med den:

Planteceller indeholder grønkorn. I disse foregår den proces der hedder fotosyntesen. Det er en proces hvor planterne ved hjælp af det grønne farvestof, Klorofyl indfanger lysenergi fra solen og ved hjælp af denne energi opbygger organisk stof. Ved processen forbruger planterne kuldioxid og vand, mens de danner glukose (organisk stof) og ilt. Processen foregår kun når plantecellen belyses, modsat respiration som foregår hele døgnet.

Formering

Mennesker og dyr er heterotrofe dvs. de får deres kulhydrater ved at spise dem. Planter får deres kulhydrater på en anden måde, nemlig ved at være autotrofe. At være autostro vil sige at man udnytter lysets energi til selv at opbygge kulhydrater. Der kan opstå problemer ved at være autostro, fx hvis der opstår mangel på lys. Da planter ikke kan bevæge sig, har den ikke mulighed for flytte sig.