Formålet med eksperimentet er at vise, at normale bygplanter og bygplanter, der er ramt af en mutation i et eller flere gener, der bestemmer udviklingen af klorofyl, har forskelle i deres evne til at optage lys af forskellig bølgelængde.
Teori
Vi arbejder videre på vores resultater, fra vores første forsøg i denne serie af eksperimenter, med bygmutanter: Normale bygkimplanter med genotypen: A?B? (Grønne), Xanta-mutanter: A? (Gule) og Albina: aa? (hvide)
Her formoder vi at de normale planter må have udviklet normalt klorofyl, mens mutant planter formodes at have ændringer i deres klorofyl.
Ændringerne forventes at have indflydelse på planternes evne til at optage lys med forskellig bølgelængde. Alene dét ses ved at de farver kimplanterne har, indikerer at de optager og tilbagekaster lyset forskelligt.
Et normalt absorptionsspektrum for klorofyl kunne se således ud:
Et absorptionsspektrum som ovenfor, viser et billede af plantens absorberede og ikke absorberede farve. Ovenover kan vi se at i både den røde og den blå del af spektrummet er størstedelen af farverne absorberet, mens at der i den midterste grønne del, ingen farve er absorberet. Derfor formoder vi at alle andre end den grønne farve er absorberet, hvorved denne farve er den eneste tilbage. Spektrummet kunne sagtens have set anderledes ud, men med henblik på klorofyl er dette spektrum et udmærket eksempel.
Det er gratis at oprette en konto