Jeg vil nu analysere lyrikdigtet ’’Hyldest til hverdagen’’, som er skrevet af Dan Turéll i 1984. Digtet er fra samlingen ’’Kom forbi’’ og det er et følelsesdigt. Det er ikke skrevet i almindelige strofer med lige lange verslinjer. Det vil sige, ikke alle verslinjer starter fra højre margin og går mod venstre margin, som det gør normalt. Enkelte af dem er rykket ud til at starte i midten af digtet, og nogle verslinjer består kun af ét eller to ord, fordi de hører til verslinjen ovenover, men er blevet flyttet ned på næste verslinje. Dette gør at det kan se ud som om der er en lille form for afsnit enkelte steder i digtet, dog vil jeg ikke kalde det for strofer. Der er 46 verslinjer i alt, hvis man tæller de ord med, som hører til verslinjen ovenover.
I digtet er der det der kaldes allitteration og assonans. Hvis jeg tager første ’’afsnit’’, som er de første seks vers, så er der: ’’holder (x2), hverdagen (x2), familiens, fortrolige, fjernhed og fremmede’’, hvilket er allitteration. Hvis jeg tager den længste verslinje i første ’’afsnit’’ som er: ’’familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter’’, så er de fremhævede bogstaver assonanser.
Det er gratis at oprette en konto