Cecil Bødker (CB) har skrevet meget litteratur, hvor hovedtemaet er, at mennesket har mistet naturforbindelsen og balancen med naturen og derved nedbryder sig selv. Også denne novelle handler om dette tema.
Den handler om en dreng, han ved ikke hvor han er, han er meget bange og tænker hele tiden på noget hans mor og andre snakkede om. Noget farligt, men han ved ikke hvad det er, han ved kun at det er farligt. Han ligger i græsset, og ser hen på en bogfinke, i et tamarisktræ, der synger, men han kan ikke høre noget. Den bevæger næbbet, men der kommer ingen lyd. Han kan heller ikke skrige eller råbe. Han kan ikke huske noget, kun at der var nogle flyvere. Han ved at der er noget galt, men ved ikke hvad. Der ligger en hånd i græsset, kun den, uden nogen krop. Han tænker på en der hedder Sarah, de legede nede i haven da hans mor råbte at ”de” kom., han løb med hende hånd i hånd. Han var sikker på at det var den hånd der lå på græsset. Men der var ar på hånden, ar som hans mor havde sagt aldrig ville gå af, han havde kommet til at skære sig som mindre. Men han bliver ved med at tro at det er Sarahs hånd. Han ligger bare i græsset og kigger på hånden og bogfinken. Hånden er så tæt på at han næsten kan nå den. Til sidst i historien kommer en mand, han går rundt om ham. Drengen prøver at nå hånden, men der sprøjter blod ud af ærmet på ham, det bliver ved med at komme i stød. Han for sorte prikker for øjnene, men vil ikke bekymre sig… for det er jo Sarahs hånd.
Det er gratis at oprette en konto