Fedts dobbeltbndinger

Kemi, 1. april 2003 Studieportalen.dk Marie Skaarup 2.y

Bestemmelse af et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger

Forsøg udført tirsdag den 4. marts af Peter Mark Henriksen og Marie Brorsen Skaarup

1/5

Kemi, 1. april 2003 Studieportalen.dk Formål:

Marie Skaarup 2.y

At bestemme det gennemsnitlige antal carbon-carbon-dobbeltbindinger pr. molekyle i vindruekerneolie. Teori: For at bestemme graden af umættethed adderes der brom til dobbeltbindingerne i triglyceriderne: C C + Br2 C C

Br Br Bromet dannes i selve kolben ved at blande bromid- og bromationer i sur opløsning. Der anvendes overskud af både Br – og H+, så BrO3– bliver den begrænsende faktor. ? 5Br ? + BrO 3 + 6H + ? 3Br2 + 3H 2 O Der dannes et overskud af brom til additionen, og efter reaktionen tilsættes der iodidioner som reagerer med det overskydende brom: Br2 + 2I ? ? 2Br ? + I 2 Herefter kan iodmængden bestemmes ved titrering med natriumthiosulfat: 2? 2? I 2 + 2S2 O 3 ? 2I ? + S4 O 6 Der laves en tilsvarende titrering på en opløsning uden fedtstof for at bestemme mængden af brom der dannes i alt. Det bruges til at bestemme hvor meget brom der er forbrugt ved reaktionen med fedtstoffet. I efterbehandlingen har jeg brugt den gennemsnitlige molare masse for vindruekerneolien som vi fandt i øvelse 26. Den var i vores tilfælde 884,4g/mol. Forsøgsbeskrivelse: Vi afvejede ca. 0,3g af vindruekerneolien direkte i en 250mL konisk kolbe og opløste det i 20mL 1,1,1-trichlorethan. Herefter tilsatte vi 25,0mL 0,030M KBrO3, ca. 1g KBr og 20mL 2M H2SO4. Vi lukkede kolben med parafilm og rystede opløsningen grundigt inden vi satte den i mørke i et skab i 20min., da lys kan få brom til at reagere med fedtstof i en substitutionsreaktion. Mens kolben stod i skabet, lavede vi en ny blanding nøjagtigt mage til den anden, bare uden fedtstof. Den tilsatte vi 30mL 0,2M KI, og da der straks dannedes iod, blev opløsningen brunlig. Vi titrerede så med 0,100M natriumthiosulfat. Vi brugte magnetomrøring, da ioden skulle trækkes fra den organiske fase over i vandfasen, da det var her reaktionen foregik. Da iodfarven var næsten forsvundet tilsatte vi lidt af en stivelsesopløsning som indikator. Opløsningen blev stærkt blåsort, hvilket jeg ikke har nogen fornuftig forklaring på, udover at det altid sker, når man blander iod med stivelse. Vi fortsatte så titreringen dråbevist til en enkelt dråbe fik den blåsorte farve til at forsvinde, hvilket indikerede at der ikke var mere diiod (grimt ord…) i opløsningen. Da de tyve minutter var gået, tog vi den oprindelige kolbe ud af skabet, og udførte en tilsvarende titrering på den.