Muskler: opbygning, funktion og nerveforsyning

I kroppen findes der tre former for muskulatur: Glat muskulatur, hjertemuskulatur og skeletmuskulatur. Glat muskulatur findes blandt andet i kroppens indre organer og kar mens hjertemuskulatur kun findes i hjertet. I modsætning til glat muskulatur og hjertemuskulatur er skeletmuskulaturen under viljens herredømme.

Set i mikroskop har skeletmuskulatur et karakteristisk udseende med stribning på tværs af længderetningen, hvorfor skeletmuskulaturen også kaldes tværstribet muskulatur. At den tværstribede muskulatur er under viljens herredømme, er en sandhed med modifikationer: Mange tværstribede muskler påvirkes også via reflekser, for eksempel ved smertepåvirkning, og kan derfor udføre bevægelser, som ikke kan undertrykkes bevidst.

Skeletmuskulatur udgør knap halvdelen af vægten hos normalvægtige voksne og har, udover at bevæge knoglerne i forhold til hinanden, mange andre funktioner: Skeletmusklers bevægelser omkring vener er grundlaget for venepumpen, og med en tilsvarende mekanisme transporteres lymfen. Skeletmusklernes aktivitet er også en vigtig del af kroppens temperaturregulering, foruden at de fungerer som beskyttelse for skelettet og organer i for eksempel bughulen.

Musklens opbygning

Cellerne i tværstribet muskulatur er normalt 0,05-0,15 mm tynde og sædvanligvis 1-3 cm lange, men kan i lange muskler være op til 10 cm. De enkelte muskelceller er omgivet af et lag bindevæv og ordnet i små bundter (muskelfascikler), der ligeledes er omgivet af bindevæv og tilsammen danner musklen. Hele musklen omsluttes af en kraftig bindevævshinde, en muskelfascie.