Gilder og lav i middelalderen: Historisk analyse

Kolding gymnasium

Gilder og lav i middelalderen

Historisk analyse af gilder og lav i middelalderen

[NAVN A]

11-06-2009

Figur 1|www.roskildehistorie.dk

Indholdsfortegnelse

Side

Indledning3

Problemstilling3

Materialepræsentation4

Tids- og indholdsmæssig redegørelse for organisationsformen.4

Gildernes begyndelse og organisationsform.4

Interne love og regler.5

Håndværkerlavene.6

Delkonklusion6

Kildekritisk analyse af gildeskråen fra Skt. Knudsgildet i Odense.7

Gildeskråen fra Skt. Knudsgildet i Odense7

Gildeskråens oprindelse.7

Centrale dele i gildeskråen.8

Gildernes betydning for handels- og byudvikling.9

Reguleringen af markedet.10

Konklusion10

Litteraturliste11

Figurer11

Kilder11

Indledning

Denne historiske analyse handler om danske gilders formål og funktion i middelalderen. Jeg finder netop dette emne interessant, da det har haft en større betydning i dansk historie sidenhen. Vi ser f.eks. stadig den da i dag, i min egen hjemby Kolding fem selvstændige Sct. Georgs Gilder. Den årlige opera på Skamlingsbanken, er det bl.a. Skt. Georgs Gilder som står for det.Vi ser altså den dag i dag, at gilderne stadig i en eller anden grad er med til at påvirke vores hverdag. Det var først i 1862 ved indførslen af næringsfriheden, at ”tvangsmedlemsskabet” (dog mest i landbrugssektoren) i mange erhverv blev forbudt. Vi skal altså ikke mere end godt hundrede år tilbage, før man stadig så gilder og lav som lignede de middelalderlige.Dette synes jeg er interessant ved mit emne, set ud fra et dansk synspunkt.Ud fra denne interesse har jeg i samarbejde med min lærer fundet ud af, at jeg ønsker at analysere købmandsgildernes formål og funktion i middelalderen. For at nå frem til en konklusion omkring dette emne, vil jeg dels redegøre for organisationensformen for gilder og lav, analysere gildeskråen fra Skt. Knudsgildet og en vurdering af betydningen af gilderne.