1 / 9 sider - klik for at bladre

Sundhedsmarkører og livsstil: analyse af en fiktiv person

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 9 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Sundhedsmarkører og livsstil: analyse af en fiktiv person er en biologi-opgave fra 2020 til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 9 sider (2.781 ord, ca. 12 min. læsning) og blev publiceret 3. februar 2021.

Denne opgave analyserer forskellige sundhedsmarkører, herunder BMI, blodtryk, vitalkapacitet, hæmatokritværdi og kondital, ved at anvende dem på en fiktiv person. Den redegør for hver markør og vurderer den fiktive persons sundhedstilstand. Afslutningsvis perspektiveres der til danskernes generelle sundhed og livsstil.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af sundhedsmarkører anvendt på en fiktiv case, med god redegørelse for begreberne og en bredere perspektivering til folkesundhed.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • blodtryk
  • bmi
  • danmark
  • folkesundhed
  • fysiologi
  • hæmatokritværdi
  • kondital
  • livsstil
  • sundhedsmarkører
  • vitalkapacitet

Jeg har ikke været der til en del af forsøgene og timerne, og har heller ikke en gruppe. Derfor tager jeg udgangspunkt i en fiktiv person.

Skema

Navn

Line Jensen

Alder

19 år

Højde

172

Vægt

76

BMI

25.69

Blodtryk

13991 mmHg

Vitalkapacitet

3,5 liter

Hæmatokritværdi

48%

Kondital

37 ml/min/kg

Hæmatokritværdi

Hæmatokritværdien er udtryk for andelen af røde blodlegemer i blodet, altså røde blodlegemers volumenprocent. Vi udførte et forsøg i skolen for at finde vores egen hæmatokritværdi. Jeg af sprittede min finger og prikkede et hul i blommen af fingeren. Jeg sørgede for at holde fingeren lavt og presse blodet ud i spidsen af fingeren, indtil der kom bloddråber ud. Min makke tog et kapillærrør og førte det hen til bloddråben. Hun sørgede for at holde røret næsten vandret for ikke at skabe lufthuller. Den kapillærer kraft i røret trak blodet ind i røret, og vi fortsatte til cirka. 80% af kapillærrøret var fyldt med blod. Herefter blev der sat en lille voksprop på kapillærrøret og den blev placeret i centrifugen. Centrifugen centrifugerer ved 12000 rotationer pr. min. I 10 min. Centrifugen fungerer således, at den udnytter centrifugalkraften gennem rotation til at adskille væsken (blodet). Centrifugen adskiller blodets røde blodlegemer fra plasmaen og de hvide blodlegemer. Som ses på billedet vil den røde væske angive andelen af røde blodlegemer i blodet. Efter 10 minutter tages røret ud og placeret på et mm papir. Her måles hele længden (plasma/hvideblodlegemer + røde blodlegemer) og derefter længden af de røde blodlegemer. Ud fra det kan procentdelen af røde blodlegemer udregnes.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver