Jeg åbnede øjnene og kiggede på vækkeuret, 10.08. ”Fuck, jeg har sovet for længe. Hendes ting er sikkert allerede kommet.” Jeg spænede over til vinduet og kiggede ned mod indkørslen, og ganske rigtigt, dér holdt den store lastbil, med alle hendes ting. Jeg smuttede ned i køkkenet, Molly var oppe, hun stod og lavede morgenmad. Et stykke toast med peanutbutter. Jeg nappede det, og skar kanterne af for hende og fortsatte ud til indkørslen hvor flyttemændene var ved at bære hendes ting ud af lastrummet. Godt mine venner kan stå tidligt op. Jeg begyndte at råbe ”okay venner, lad os give min fars kæreste den perfekte Malibu velkomst.” Mine venner løb over mod bilen og slæbte møbler, tøj og alle de andre ting ud af bilen. ”I kan beholde det, eller smide det ud!” Jeg gik over til en flyttekasse med noget tøj. ”Se her piger.” råbte jeg, imens jeg løb ud over kanten, med tøjet i favnen og ned til det åbne hav. Da jeg kom til syne igen, kiggede jeg op, mine venner stod og kiggede ned på mig. Deres ansigtsudtryk blev normalt igen, da de fik øje på mig. Jeg må have været under vandet længe. En mand møvede sig gennem mængden af alle de mennesker der kiggede ud over kanten og ned på mig. ”Lucy Moore, du kommer herop med det samme!” det var min far der råbte. Han var kommet tidligere hjem fra hans forretningsrejse end planlagt. Jeg gik langsomt op ad den lange, stejle trappe. Jeg var pjaskvåd. Min far gik med hårde skridt og et strengt ansigtsudtryk over imod mig. ”Det var dråben Lucy, du skal til England!” ”Prøver du at skræmme mig med dine kostskole trusler igen?” råbte jeg koldt. ”Jeg kender dig ikke længere, det her skal have en ende!” råbte min far aggressivt. ”Du skal på kostskole i England, og sådan er det!” fortsatte han. ”Hvad? Bare fordi mor var på kostskole, tror du det vil gøre mig til en pæn pige? Kan du overhovedet huske mor?” Jeg fik ikke noget svar.
Det er gratis at oprette en konto