Mord begået med vilje er aldrig acceptabelt, og det burde straffes hårdt, men aldrig med døden.
For hvad nu hvis du dømmer en uskyldig mand til døden, og du først senere finder ud af han er uskyldig?
Så kan du ikke bare bringe ham tilbage fra de døde. Så er det nemmere at sætte ham i fængsel på livstid, og hvis man så finder ud af han er uskyldig kan man altid sætte ham fri igen.
Jeg tror nu at hvis jeg selv bliver sat i en situation, hvor en i min familie, eller nogen af mine gode venner, blev myrdet. Ville jeg nok ønske morderen død, og derfor er jeg glad for at vi ikke har dødsstraf i Danmark, for jeg ved jeg ville fortryde det senere, hvis jeg havde fået ham dødsdømt.
Jeg mener ikke det er op til os at bestemme hvem der skal dø, og hvem der skal leve. Man kan jo heller ikke bare bruge noget-for-noget princippet, og sige at fordi jeg slog en ihjel skulle jeg selv dø. Det er tit sådan at nogle mordere foretrækker at blive dødsdømt, end at blive dømt til f.eks. livstid eller en hårdere straf. Derfor er det bedste hvis de ryger i fængsel, for så vil deres skyldfølelse måske indhente dem på et tidspunkt. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig ville kunne overleve 8 år i fængsel med kun mig selv og min skyldfølelse.
Det er gratis at oprette en konto