Afsender: Mig, som ekspert på området, er det min opgave at informere folk om mit emne.
Modtager: teenagere, det betyder at jeg godt kan bruge sproget som jeg bruger det til hverdag. Klassekammerater, det betyder at jeg kan føle mig tryg ved situationen, fordi jeg kender folk, og de kender mig, og vil derfor måske bedre kunne forstå mit budskab.
Situation: Vi befinder os i et klasseværelse på Jellebakkeskolen, fyldt med elever. Det er betryggende for mig at jeg kender hverdagsmiljøet, og får derfor bedre forståelse for situationen.
Emne: om Hverdagens forskelsbehandling. Modtagerne kan nemt forholde sig til det, da det er noget som de kan relatere til.
Sprog: Da det er nogle modtagere der er på samme alder som mig, betyder det at jeg ikke skal tage særlig meget hensyn til sproget, da det sprog jeg kommer til at bruge bliver det sprog som jeg bruger til hverdag. Sproget ville derimod være nødvendigt at ændre hvis modtager gruppen eksempelvis var en gruppe pensionister.
Appelformer
Ethos: Knytter sig til taleren, blide følelser og langvarig virkning. Min tale omhandler et hverdags emne, hvor jeg kan anvende meget pathos til de tilhørende for at få dem til at lytte. Når jeg bruger Ethos gør jeg det for at fremstå som ærlig og troværdig. Ethos er eksempelvis modtagerens opfattelse af mig som afsender, om de finder mig troværdig og inde i mit emne. Ethos er meget nyttig at bruge hvis man skal overbevise sine modtagere om at man har ret om sine påstande. Jeg markerer brugen af Ethos med ”?”
Det er gratis at oprette en konto