Salt Raport

Gødning: Der findes næringsstoffer i jorden. Og at gøde vil sige, at man tilsætter de manglende næringsstoffer til jorden, for at forbedre planternes vækst. Der findes 2 slags gødning: NPK-gødning: er industrielt fremstillede stoffer, især nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K), som tilføres i jorden for at fremme plantevæksten. Gylle: er en blanding af fast ko- eller svinegødning og urin. Bakterierne omdanner gylden til ammoniak, NH3. Når gyllen spredes på markerne, vil ammoniakken opløses af vandet i jorden og danne ammonium-ioner, NH4+, som planter kan optage. I jorden forekommer næringsstofferne som ioner. Planterne optager næringsstofferne gennem rødderne.

Nitrificering: Omdannelse af NH4+ til NO3- vha. nitritbakterier kræver O2 + varme: 1 Trin 2NH4+ + 3O2 => 2NO2- + 2H2O + 4H4 2 Trin 2NO2- + O2 => NO3Denitrificering: Omdannelse af NO3- => N2 vha. mikroorganismer i jordluften. Kræver storfugtighed + oxygenfattige steder. (N2 siver ud i atmosfæren)

Gødningstyper jeg kender: Prillet Gødning Granuleret Gødning Gylle NPK-gødning ”Gør det selv” gødning

Påvisning af gødningssalte/næringssalte (øvelse 2.9): Påvisning af nitrat-ioner, NO3-. Du hælder en opløsning af saltet (saltet opløses i destilleret vand) i et reagensglas og tilsætter nogle dråber nitratreagens . Så ryster du den lidt, og hvis der bliver dannet hvidt bundfald, indeholder saltet nitrat-ioner. Påvisning af fosfat-ioner, PO4---. Du hælder en opløsning af saltet (saltet opløses i destilleret vand) i et reagensglas og tilsætter nogle dråber fosfatreagens (sølvnitrat, AgNO3). Så ryster du den lidt, og hvis der bliver dannet gult bundfald, indeholder saltet fosfat-ioner. Påvisning af sulfat-ioner, SO4--. Du hælder en opløsning af saltet (saltet opløses i destilleret vand) i et reagensglas og tilsætter nogle dråber sulfatreagens (bariumchlorid, BaCl2). Så ryster du den lidt, og hvis der bliver dannet hvidt bundfald, indeholder saltet sulfat-ioner. Påvisning af chlorid-ioner, Cl-. Du hælder en opløsning af saltet (saltet opløses i destilleret vand) i et reagensglas og tilsætter nogle dråber chloridreagens (sølvnitrat, AgNO3). Så ryster du den lidt, og hvis der bliver dannet hvidt bundfald, indeholder saltet chlorid-ioner. Påvisning af kalium-ioner, K+, og natrium-ioner, Na+. Du hælder en opløsning af saltet (saltet opløses i destilleret vand) i et reagensglas, og dypper en nikkelspatel i opløsningen. Så holder man den våde nikkelspatel ind i flammerne fra en bunsenbrænder. Hvis flammen farves lys violet, er der kalium-ioner u saltet. Hvis flammen farves orangegul, er der natrium-ioner i saltet. Påvisning af ammonium-ioner, NH4+. (Man skal bruge sikkerhedsbriller til dette forsøg). Du opløser saltet i 1M NaOH i et reagensglas. Så opvarmer du det forsigtigt i kort tid, og holder et stykke pH-papir over mundingen af reagensglasset. Hvis pH-papiret bliver blåt, indeholder saltet ammonium-ioner. Du kan måske også lugte ammoniakdampe fra reagensglasset. Det lugter af lakrids, og det kan godt svige lidt i næsen. Analysering af Jordprøve: Du tager dit jord vejer det og derefter varmer det i et varmeskab til vandet i jorden er fordampet. Så vejer du det igen. Så kan du fx beregne vandindholdet, ved at trække skålens vægt fra den samlede vægt. Så sætter du skålen med indhold på en firfod og starter at udgløde den med en bunsenbrænder. Det gøres ved at starte opvarmningen nedefra, og nogle gange direkte på jorden.