Tilbage i middelalderen, den gang fyrster og adelsmænd regerede på de prægtige borge rundt om i verden, var ægteskaber forudbestemt så familiens navn efter dødsfald, stadig kunne leve videre på bedste vis. Det gjalt også for irske Frederick W. Burton og fyrstens datter Adelena.
Adelena var en smuk kvinde med tydelige former og brunt hår, der aldrig var blevet klippet. Hun levede et overdådigt liv, med alt hvad man kunne ønske sig. Hun gik klædt i de største kjoler og med det flotteste tilbehør i form af bælter og smykker.
Faderen var blevet født ind i fyrstedømmet, der med tiden havde steget ham til hovedet. Han ville gerne have mere hæder og ære og krigsbytte, og startede derfor med at optræne riddere. De var dengang en af de stærkeste militære enheder, man kunne tænke sig og tilmed også en af de dyreste. Det gjorde dog ingenting, da fyrsten var, hvis ikke øverst, så i hvert fald højt i samfundshierarkiet, og det samme havde han tænkt sig hans, datter skulle være.
Monacos herre havde en nogenlunde jævnaldrende søn på dette tidspunkt, og det var ikke gået Burtons næse forbi, at han var en særdeles ansvarsfuld og moden dreng. Ved alle muligt tænkelige lejligheder havde fyrsten dog også inviteret og forsøgt gjort et bedst muligt indtryk på Monacos øverste i håb om en fremtidig svigersøn. Alt dette kun fordi han elskede sin datter og de stolte traditioner overalt på jorden, men Adelena blev hver gang, ved tanken om tvangsægteskab, trist. I stedet havde hun forelsket sig i en ridders bløde ansigt og det lille stykke overskæg der gav et indtryk af maskulinitet. Hun havde dog aldrig haft muligheden for nærmere kendskab til den i faderens øjne undersåt, som var ansat til at kæmpe og tjene herren, til døden kom i vejen. Dog var Adelena en kvik ung dame med mange snedige planer, som i datiden havde bragt hele hendes slægt op og op gennem samfundets trin.
Det er gratis at oprette en konto