Mødet på tårntrappen

De kiggede ud på publikum, da de to riddere kom ind på deres sorte heste. Tilskuerne var helt vilde. De stod alle sammen op og skreg og heppede på deres helt. Der var ikke en eneste plads ledig. Alt var udsolgt. Alle fra landsbyerne var kommet for at se kampen. Det var Sir Peter Walenthon og Sir Nillan Empator, der skulle dyste mod hinanden. De var ærkefjender, og det var ikke første gang, de skulle mod hinanden. Men den her kamp var dog lidt anderledes. Det var en kamp på liv eller død. Vinderen ville være ham, der først fik dræbt sin modstander, og ville blive kåret den bedste ridder.

Det var en dejlig sommerdag, solen skinnede. Det var en perfekt dag til kamp. Da både Sir Peter Walenthon og Sir Nillan Empator var kommet over på deres plads, fik de hver et spyd og et svær, som de skulle kæmpe med. Der var kun få minutter til kampen skulle starte. De tog hvert deres spyd op og pegede det mod hinanden. En klokke lød og de begyndte at ride mod hinanden med en høj fart spyddet var rettet mod fjendes bryst. De råbte til deres heste ”Hiiah!”, mens de stemplede hesten i siden. Peter ramte Nillan i hans venstre skulder med spyddet. Nillan fløj af hesten, ned på jorden. Han var meget hårdt såret. Peter steg af sin hest og gik hen mod Nillan. Nillan var ved at rejse sig op. Peter gik langsomt hen mod ham og sparkede ham i maven. Han faldt igen ned på jorden. Peter grinede hånligt af ham og sparkede til ham igen. Tilskuerne råbte og heppede vildt på de to riddere. Nillan kunne næsten ikke bevæge sig, han havde næsten ingen krafter tilbage. Peter vendte blikket mod ham og trak sit sværd. Peter rakte sit sværd højt op i luften, og da han skulle til at slå Nillan ihjel, nåede Nillan at trække sit sværd og spidde Peter i maven. Peter gik langsomt et par skridt tilbage på kamppladsen, han faldt med et stort bump død om. Tilskuerne var helt vilde af begejstring. De rejste sig alle sammen op og brød ud i jubel. Det var ikke Nillans første sejr, han var efterhånden blevet en verdenskendt ridder, og publikum elskede ham fordi han aldrig gav op. Det var dog nok den hårdeste kamp, han nogensinde havde haft.