Mødet på tårntrappen

Der var engang, for lang tid siden en konge i Irland ved navn William McCormac. Han regerede hele Irland, med en stor kærlighed til sit folk. Grunden til at han kunne regere så stort et land var, at han elskede hele sit folk, og folket elskede ham. Han var en mand af folket, som forstod sig på medmenneskelighed. Der gik mange gode rygter om ham, og alle folk kunne ligge genkende til dem. William McCormac havde ikke længere en kone, og derfor brugte han meget tid sammen med sin datter. Han havde en datter med den afdøde kone, ved navn Andrea McCormac. Andrea var en smuk ung kvinde på 18 år. Hun havde et langt, flot, krøllet brunt hår. Faderen havde længe gået med tanken om, at en dag ville hun blive gift med en mand, og hun ikke længere var hans alene. Tanken gjorde ham både trist og glad. Trist fordi at han gerne ville have hende for sig selv, men glad fordi at han ønskede det bedste for hende, og han vidste at hun gerne ville giftes og stifte sin egen familie. Derfor begyndte faderen at kigge sig rundt i landet, efter en flot og udviklet mand til sin datter. Faderen ledte og ledte, og han havde fundet en mand der havde de fleste af de kriterier han ledte efter, han manglede bare en ting, lysten til at synge. Andrea var meget glad for at synge, og hun nød at tage ud i skove og op i det gamle tårn, og stå at synge udover trækronerne. Inden længe havde William fundet en som at der havde den samme interesse i at synge, som hans egen datter. Selvom William var en mand med et blødt hjerte, så han kunne ikke være blød for de 2 mænd der skulle kæmpe for retten til et liv med sin datter. William ville have dem til at kæmpe med livet som indsats, men dette ville Andrea ikke være med til. Hun sagde til sin far, at hvis han ikke kunne finde en anden måde at afgøre det på, så skulle hun nok selv finde sin mand. Dette fik William til at tænke over det, og han fandt frem til en løsning, han ville have dem til at dyste i en tvekamp. Det syntes Andrea var en rigtig god idé, så hun lod William sende invitationerne ud til de 2 unge mænd. Den ene hed Frederick Smith, og kom fra det sydlige Irland, det var tydeligt at høre på hans accent. Han var lige fyldt 19, så han var lidt ældre end Andrea, men dette synes William ikke at der var noget galt i. Frederick Smiths forældre var ejere af et stort gods. Fredericks familie har altid været kendt for deres måde at drive landbrug, og generationerne går også mange år tilbage i tiden. Den anden mand der skulle kæmpe for datteren hed Paul Derry. Paul var 18 ligesom Andrea. Han var tidligere venner med hende, og de havde sunget meget sammen da de var mindre, bl.a. oppe i det gamle tårn ude i skoven. Da Andrea hørte at han var en af de mænd som William havde valgt, blev hun meget glad. Hun havde altid godt kunne lide ham, og de havde været en småkærester engang. Andrea glædede sig meget til at se de 2 mænd. Faderen havde sendt invitationerne af sted hvori der stod, hvilke 3 ting de skulle kæmpe i. Den første kamp skulle bestå af en bueskydningskonkurrence, den anden af en tenniskamp og den tredje af en dyst med sværd.