Brokøre er en tekst fra Politikken d. 19. juli 1998 skrevet af Henrik Dahl. Den omhandler den stigende danske utilfredshed med systemer af den ene eller anden art. Henrik Dahl mener, at vi danskere er blevet mere og mere hykleriske at høre på. Vi brokker os over den mindste bagatel og vi sætter os ikke ordentligt ind i tingene. Dahls mest tydelige eksempel på dette er den, på det tidspunkt, nye Storebæltsbro. Han mener, at vi danskere er for dumme til at betjene den. At vi ikke gider sætte os ind i den måde, det fungerer på, og at resultatet i den sidste ende bliver lange køer og utilfredse bilister.
”Danskeren mangler simpelthen evnen til at forstå det absolutte… En danskers naturlige reaktion vil være at få et forbehold, en særaftale, en dispensation, en ordning.”
Henrik Dahl vurderer, at danskere generelt ikke kan finde rede i tingene, når disse er absolutte. Altså når der kun er én løsning. Vi vil have flere valg, flere smuthuller og i særdeleshed flere måder at løse tingene på. Med andre ord, så ser vi os ikke tilfredse med kun én mulighed. På samme måde har vi det i det politiske liv, hvor Henrik Dahl inddrager eksemplet om Danmarks aparte forhold til EU. Med de fire forbehold er vi hverken helt med, men heller ikke helt udenfor. Danskere er til pakkeløsninger, der favoriserer lige netop vores valg og vi indgår ikke i aftaler eller fællesskaber på andres præmisser.
Det er gratis at oprette en konto