”Hej,” siger jeg og smiler til pigen. Hun ser noget forskrækket ud, men også ret sød.
”Gud hej undskyld, jeg havde ikke lige opdaget, at du var der,” hun smiler lidt
forfjamsket til mig. Jeg smiler lidt for mig selv, måske er hun lige en, JEG skal lære at
kende? ”Sker der noget?” spørger jeg og nikker ud mod gaden. ”Hvor? Nej ikke rigtig, jeg har glemt min bog, men tror ikke det er en god idé, at jeg går hjem og henter den, for engang var der en der tog alt mit tøj ud af maskinerne…” hun snakker meget hurtigt på en lidt nervøs måde. ”Jamen skal jeg holde øje med dine vaskemaskiner?” spørger jeg venligt, jeg elsker at hjælpe folk. ”Tja halvdelen af tiden er gået, så det kan snart ikke betale sig, jeg bor ellers ikke så langt herfra,” svarer hun og kigger ligegyldigt ud af vinduet.
Jeg ligger mærke til hendes mørkebrune hår skinner i solens lys. Jeg har lyst til
at røre ved det, dufte til det. Det ser så blødt ud. ”Du burde dele tøjet op efter
farverne, og du bruger alt for lidt sæbe!” siger hun pludseligt og kigger på mig. ”Øh
hva’?” jeg er helt forvirret, jeg stod og beundrede hendes yndige hår. Så går det op for
Det er gratis at oprette en konto