Skumring

Jeg havde besluttet mig for at flytte til et nyt hus, som gjorde det lettere for mig med at komme på arbejde. Jeg var vant til at skulle køre 47km over grænsen hver eneste morgen, men nu skulle noget forandres. Jeg valgte at flytte til et lille hus, på hjørnet af gaden Dämmerlicht. Mit arbejde lå nu kun omkring 9km fra mig, så det var til at overskue. Jeg havde her på det sidste haft meget travlt med at pakke ned i kasser, og få kørt det ned til mit nye hus i Flensburg. Men endelig var jeg fix og færdig. Nu manglede jeg kun at pakke ud. Jeg ankom en sensommeraften, og der indså jeg at det ikke var en nær så hyggelig gade, som jeg havde gået og troet. Folkene der boede i byen havde alle sorte gardiner, og der var ikke et eneste vindue hvor der ikke var nedrullede gardiner. Kun i ét af vinduerne var der ikke trukket for, på øverste etage, som lå to etager over mit værelse. Der kunne man se nogle skygger, som så ud til at være en mand og en kvinde. ”De skændes vidst” tænkte jeg, da manden pludseligt slog ud efter kvinden, det så meget voldsomt ud. Pludseligt nærmede der sig en skygge i vinduet, det var manden der gik hen til vinduet, og så at jeg stod og kiggede op mod deres vindue, han stod og stirrede i nogle sekunder, hvor han derefter trak det sorte gardin ned. Jeg gik indenfor. jeg kiggede mig lidt omkring i huset og gik en tur udenfor i fællesgården, som lå lige udenfor mit vindue. Det så nu ellers ud til at være et sted hvor folk var glade, hvis man kun så på fællesgården, for der var det da fint og velplejet.Da klokken blev omkring 23.45 hørte jeg noget udenfor, og begyndte at gå ud af døren. Jeg så nogle skygger af nogle mennesker, helt nede i den ene ende af gaden. Sommetider blev der råbt noget, som jeg ikke helt forstod. Jeg stod og kiggede i nogle minutter, hvor der ellers begyndte at komme flere mennesker til, det gik hen og blev ret voldsomt. De begyndte at stå og skubbe og slå, så jeg løb ind, greb telefonen og skyndte mig at ringe til politiet. Nogle minutter senere kunne jeg så begynde at høre nogle sirener fra nogle politibiler, men det var ikke kun én, der var flere. Jeg løb ud på gaden endnu engang for at kigge. Men nogle af de folk der ellers stod derude begyndte at løbe ned mod mig, jeg blev bange, og trak mig ind til siden, da de løb forbi. Politibilerne var nu ankommet. Betjentene gik ud af bilerne og prøvede på at få beboerne til at falde ned. Der blev råbt og skreget, så jeg tog mig sammen til at gå stille og roligt derned ad, da jeg begyndte at blive meget nysgerrig. Da jeg nærmede mig, kom den ene af politibetjentene ned mod mig, og spurgte mig ”er det dig der har ringet efter os?” jeg svarede stille og roligt ”ja, det var det”, han nikkede og sagde at jeg skulle gå med ham ned til de andre. Jeg fulgte trop i hans skygge, da jeg var meget usikker på alt hvad der var sket. Da jeg kom derned, blev jeg spurgt fra alle vinkler, om det var mig der havde haft ringet til politiet, jeg kiggede ned i jorden, og sagde ”jeg var jo bare usikker på hvad der skete heroppe, jeg kunne jo kun se skygger, og høre nogle råbe og skrige, så det er da klart nok at jeg troede at det er et slagsmål!”. Beboerne begyndte at snakke og råbe i munden på hinanden. ”Alle var imod mig, og jeg var næsten ved at bryde sammen. Jeg var jo ny her, jeg kendte ikke til noget af det der plejede og ske her på denne gade, kunne de ikke bare forstå det, i stedet for at råbe i munden på hinanden, for det får hverken de eller jeg noget ud af?!” tænkte jeg mens folkene stadigt stod og skreg som om at de var fuldstændig sindssyge. Jeg stod i midten af en cirkel, hvor jeg var omgivet af beboerne, som alle stod og råbte af mig, jeg trak mig ud af cirklen. Men nu trådte politibetjentene endelig til, og det var godt nok også på tide. De trådte ind i midten af cirklen de råbte at de skulle tie stille, men ingen hørte efter. så tog fat i de værste af dem, og sagde til dem at hvis ikke de snart holdte sin kæft, så tog de alle med på stationen. Men så blev der stille for et øjeblik. Men stilheden blev hurtigt afbrudt af politibetjentene som spurgte ind til hvad der var sket. Ingen sagde noget. politibetjenten kiggede på mig og spurgte ”hvad er det du har set og hørt? ”jamen, det hele er lidt svært for mig, da jeg er ny her, jeg er først lige flyttet ind her til aften. Jeg hørte bare nogle råbe ude på gaden, også gik jeg udenfor. Da jeg stod derude kunne jeg bare se en masse folk som alle stod der oppe og råbte, jeg stod og kiggede i nogle minutter, da folkene pludseligt begyndte at skubbe til hinanden, så jeg løb ind, tog telefonen og ringede til jer. Og det var alt jeg hørte til og så” svarede jeg forvirret. Men beboerne stod bare og så nervøse ud nu, der var ingen der sagde noget. ”okay, er der nogen der kan forklare hvad det er hun har set og hørt?” sagde betjenten, som var fuldstændig kold i sit svar. Stilheden blev afbrudt af e mand som trådte frem fra skyggen og begyndte at forklare det hele. Det lød meget indviklet, men hvorfor blive så sur over sådan en lille bagatel? Pludseligt begyndte en kvinde at skrappe op igen, og slå ud efter en af beboerne, så tog politibetjentene hende i håndjern, og fik hende sat i bilen. Alle blev chokeret over at der nu var én der skulle med på stationen, så de sidste der stod tilbage kunne styre sig, men da de efterhånden havde stået der i en time, begyndte beboerne at gå. Så jeg tog også nogle skridt hjem af, men jeg blev hurtigt stoppet af en politimand som sagde at jeg lige skulle et smut med på stationen. Jeg forstod ikke helt hvad der skete, men jeg fulgte med. Jeg kom ikke til at sidde i samme bil som kvinden der fik håndjern på, heldigvis. Da vi kom til stationen skulle jeg bare op og snakke lidt med politimanden, de varede ca. i 10 minutters tid. Også kørte han mig ellers hjem igen. Da jeg kom hjem, kunne jeg høre nogle kufferter i baggården, og den vej skulle jeg jo. Det var en kvinde der løb af sted med sine kufferter rullende efter sig. En mand kom løbende bag hende, og råbte hendes navn. Da jeg kiggede godt efter kunne jeg se at der var den mand, jeg så i vinduet som slog ud efter den kvinde, og bag efter rullede ned, han skulede på mig, og han fulgte mig med hans øjne da jeg gik forbi ham. Jeg blev bekymret, og jeg begyndte at småløbe efter kvinden, men da jeg kom om på den anden side af bygningen, var der ingen at se, kun mørke tomme gader. Så var der ikke noget at gøre, jeg vendte om, og gik ind i mit hus igen. ”puha, sikke en dag må jeg nok sige, nyankommen og straks roder man sig ud i noget man bare kunne holde nallerne fra.” tænkte jeg, da jeg lige havde lagt mig i sengen. Jeg sukkede dybt, og lod mig falde i drømmeland..